Mere sporty end no­gensinde.

Mercedes-Benz intro­ducerer til foråret den ny genera­tion road­ster: SL. Den fås bland andet med to nye V6-motorer med flere he­ste­kræf­ter og sam­tidigt lavere brænd­stoffor­bug, og bilens styring og affjed­ring er for­bedret for at give sports­ligere køreople­velser. Standard-udstyrs-niveauet er øget og det designmæssige slægtskab til nogle af dens legendariske forgængere er blevet forstærket.
 
Slægtskabet med sine forgængere synes mere tydeligt på den ny SL-Klasse, hvis ny front og luftindtag på siderne sender tankerne til Merce­des-Benz klas­siske sportsvogne som Mågevingen og Pago­den. Disse sporty træk mærkes også i bilens handling, idet den kan fås med en ny, hastig­hedsafhængig og mere direkte styring, samt to nyudviklede moto­rer.

SL 350 har fået en helt nyudviklet sportsmotor med hele 316 hk, som kan køre næsten en halv kilometer længere på literen, selv med 44 hk mere end den nuværende model. I den ny SL-Klasse er de øvrige tre motoral­ternativer en ny indstigningsmodel SL 280 V6-motor med 231 hk, samt de velkendte SL 500 med V8 og kraftpakken SL 600 med V12-motor.

Bixenon bliver stan­dardudstyr i den ny generation SL, og kan kombi-neres med In­telli­gent Light System, som har fem forskellige måder at lyse vejen op på alt efter køre­situa­tionen.

Bilens åbningstider kan også forlænges, hvis man vælger at udstyre den med Mercedes-opfindelsen AIRSCARF. Det er et nakke-/skuldre-varme-system, som gør det muligt at køre åbent også i de koldere måneder.

Mercedes-Benz mul­ti-media-system COMAND bliver også standard i alle SL, og syste­met er i øvrigt opdateret i for­hold til den nuvæ­rende model.

Den ny generation SL-Klasse har premiere på Genève Motor Show i begyndelsen af marts, og kommer til Danmark i april.