PASSAT fra Volkswagen blev årets mest solgte model.
Salget af personbiler i 2007 kom med et salg på 162.668 biler tæt på salget i tidligere rekordår som 1998 og 1986. I 2007 blev der solgt 4 % flere personbiler end i 2006 og faktisk også lidt flere end i 1998, hvor der blev solgt 162.565 nye personbiler. Man skal helt tilbage til 1986 for at finde et år, hvor der samlet set blev solgt flere personbiler, nemlig 169.386 personbiler. Det er særligt i sidste halvdel af 2007, at salget af personbiler er gået frem. De seneste 6 måneder har bilsalget således ligget 13 % over niveauet i samme periode i 2006.
”2007 blev et godt år for salget af personbiler. De seneste måneder har der været en stor stigning i salget af nye biler, og stigningen er så stor, at den opvejer den kraftige dæmper, som forårets omlægning af bilafgifterne lagde på bilsalget hen over sommeren,” siger adm. direktør hos De Danske Bilimportører, Bent Mikkelsen.
Salget af nye biler i 2007 | ||||||
Ændring | ||||||
2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2006-2007 | ||
Personbiler | December | 12.558 | 13.446 | 13.088 | 13.830 | 5,70% |
Jan. – Dec. | 122.721 | 148.819 | 156.934 | 162.668 | 3,70% | |
Varebiler | December | 5.181 | 5.872 | 6.164 | 4.634 | -24,80% |
Jan. – Dec. | 44.730 | 55.778 | 62.760 | 56.029 | -10,70% | |
Lastbiler | December | 339 | 841 | 377 | 360 | -4,50% |
Jan. – Dec. | 4.655 | 5.990 | 5.993 | 6.902 | 15,20% |
Fald i salget af varebiler
I 2007 blev der solgt 11 % færre varebiler end i 2006, og særligt de seneste 6 måneder er salget af varebiler gået tilbage. I juli-december 2007 blev der solgt 28 % færre varebiler end i samme periode i 2006. Og det er især salget til private, som er faldet. I de seneste 6 måneder er salget til private faldet med 62 %.
”2007 var et turbulent år for salget af varebiler, og de seneste måneder har der været en kraftig nedgang. Det bliver dog spændende at se, om den udvikling vi har set i 2007, fortsætter ind i 2008,” udtaler Bent Mikkelsen og fortsætter:
”Når vi ser et fald i salget af varebiler, skyldes det ikke kun, at forårets omlægning af bilafgifterne indebar højere afgifter for visse varebiler, men også, at der har været megen fokus på privates kørsel i varebiler. Mange har fejlagtigt fået indtryk af, at private ikke må køre i en bil på gule plader. Hvis private betaler moms og den årlige tillægsafgift for privatbenyttelse, kan de dog frit benytte en bil på gule plader til private formål.”
Rekord mange lastbiler indregistreret
2007 blev et rekordår for indregistrering af nye lastbiler, idet der blev indregistreret 6.902 nye lastbiler. Det er 15 % flere end i 2006 og flere end der er indregistreret i noget år siden man i 1986 ændrede på vægtgrænsen mellem vare- og lastbiler.
”De seneste års højkonjunktur har bidraget til at fremme salget af nye lastbiler, og det har samtidig medført en markant udskiftning af bestanden af de tunge køretøjer til gavn for miljøet,” udtaler Bent Mikkelsen.
Top 20 for personbiler, Dec. 2007 | |||
Plac. | Mærke/model | Antal | Andel |
1 | VOLKSWAGEN PASSAT | 824 | 6,0% |
2 | FORD MONDEO | 586 | 4,2% |
3 | OPEL VECTRA | 544 | 3,9% |
4 | PEUGEOT 207 | 456 | 3,3% |
5 | KIA PICANTO | 370 | 2,7% |
6 | VOLKSWAGEN GOLF | 358 | 2,6% |
7 | SKODA OCTAVIA | 345 | 2,5% |
8 | PEUGEOT 308 | 333 | 2,4% |
9 | PEUGEOT 407 | 330 | 2,4% |
10 | CITROEN C4 PICASSO | 323 | 2,3% |
11 | SKODA FABIA | 313 | 2,3% |
12 | SAAB 9-3 | 273 | 2,0% |
13 | KIA CEED | 270 | 2,0% |
14 | TOYOTA AYGO | 257 | 1,9% |
15 | OPEL CORSA | 256 | 1,9% |
16 | BMW 3'ER | 255 | 1,8% |
17 | AUDI A4 | 252 | 1,8% |
18 | FORD FOCUS | 243 | 1,8% |
19 | VOLVO V70 | 234 | 1,7% |
20 | VOLKSWAGEN TOURAN | 229 | 1,7% |
Total top 20 | 7.051 | 51,0% | |
Øvrige | 6.779 | 49,0% | |
Total | 13.830 | 100,0% | |
Top 20 for personbiler, Jan. - dec. 2007 | |||
Plac. | Mærke/model | Antal | Andel |
1 | VOLKSWAGEN PASSAT | 5.290 | 3,3% |
2 | PEUGEOT 207 | 5.070 | 3,1% |
3 | SKODA FABIA | 4.686 | 2,9% |
4 | TOYOTA AVENSIS | 4.601 | 2,8% |
5 | SUZUKI SWIFT | 4.380 | 2,7% |
6 | OPEL CORSA | 4.310 | 2,6% |
7 | SKODA OCTAVIA | 3.758 | 2,3% |
8 | FORD MONDEO | 3.644 | 2,2% |
9 | CITROEN C4 PICASSO | 3.573 | 2,2% |
10 | PEUGEOT 307 | 3.504 | 2,2% |
11 | FIAT PUNTO | 3.469 | 2,1% |
12 | PEUGEOT 407 | 3.403 | 2,1% |
13 | PEUGEOT 206 | 3.306 | 2,0% |
14 | TOYOTA YARIS | 3.180 | 2,0% |
15 | CITROEN C1 | 2.967 | 1,8% |
16 | OPEL ASTRA | 2.793 | 1,7% |
17 | PEUGEOT 107 | 2.731 | 1,7% |
18 | FORD FOCUS | 2.528 | 1,6% |
19 | HYUNDAI GETZ | 2.389 | 1,5% |
20 | KIA CEED | 2.319 | 1,4% |
Total top 20 | 71.901 | 44,2% | |
Øvrige | 90.767 | 55,8% | |
Total | 162.668 | 100,0% |