2007 blev rekordår for Volvo Cars. 458.323 solgte biler er det hø­je­ste antal biler, virk­som­heden nogen­sin­de har afsat. Den stør­ste fremgang er opnået i Rusland, hvor salget stort set for­dob­ledes. Og på det svenske hjem­memar­ked har Volvo Cars nu en markeds­andel på næsten 21 pro­cent.

Aldrig før har Volvo Cars solgt så mange biler, som i 2007. Det nye re­kordtal er 2.099 biler over den hidtidige rekord fra 2004, hvor salget blev på i alt 456.224.

Sammenlignet med 2006, hvor der blev solgt 427.747 Volvo-biler, steg salget med 7,1 procent. På alle de mere etablerede markeder bortset fra USA og Tyskland og til en vis grad Storbritannien, steg salget i 2007 sam­menlignet med året før.

Salget i Sverige, det næststørste marked efter USA, steg med 12,2 pro­cent fra 2006 til 62.229 enheder. I Rusland, som har udviklet sig til at blive virksomhedens femtestørste marked, blev der solgt hele 21.077 biler – en stigning på 95,1 procent i forhold til året før.

Også i Frankrig op­nå­ede Volvo en væsent­lig salgsstig­ning (+25,8 procent sam­men­lig­net med 2006), Holland (+22 pro­cent), Belgien (+ 18,1 procent) og Italien (+ 15,6). I Kina blev der solgt 12.460 biler i løbet af året, hvilket er en stigning på 73,2 procent sammenlignet med 2006.

Af de forskellige modeller bevarer XC90 sit faste greb som bestseller. I 2007 blev der solgt 79.140 XC90'ere.

Også i Danmark blev der sat rekord i 2007 – hele 5.000 nye Volvo-biler kørte ud på de danske veje sidste år, hvilket er godt 700 flere biler end i 2006.

Volvo Cars 10 største markeder:


Land                        2007      2006     Ændring i %   
USA                       106.125 115.818    -   8,4 
Sverige                    62.229  55.455    + 12,2
Tyskland                  32.329  35.626    -    9,3 
Storbritannien         30.003  30.512     -   1,7 
Rusland                   21.077  10.803    + 95,1
Italien                      20.290  17.554    + 15,6
Holland                    20.253  16.607    + 22,0
Spanien                   18.400  18.247    +   0,8 
Belgien                    13.991  11.844    + 18,1
Frankrig                   13.497  10.726    + 25,9

En anden bemærkelsesværdig statistik er, at Volvo C70 satte rekord med 17.415 solgte biler, en stigning på 56,3 procent i forhold til 2006.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Skomøs hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.