Carlos GhosnRenault's top­chef, Carlos Ghosn har net­op under­skre­vet et så­kaldt Memo­randum of Under­stan­ding sammen med Ser­gey Che­me­zov, der står i spidsen for Rus­sian Technolo­gies og sam­ti­dig er for­mand for besty­relsen i AvtoVAZ, Serguei Skvortsov, direktør for Troika Capital Part­ners.

Det fremtidige part­nerskab mellem AvtoVAZ og Renault kommer bl.a. til at betyde, at de to virksomheder sammen vil:

  • Forny og udvide AvtoVAZ produktprogram 
  • Videreudvikle Lada-mærket, så det bevarer dets førende position i Rusland
  • Dele teknologisk ekspertise og know-how

Det nye, fælles holdingselskab vil blive ejet i fællesskab (50/50 pro­cent) af Russian Technologies og Renault. AvtoVAZ og Renault vil frem­over kunne dele knowhow og teknologi - særligt inden for pro­duk­tion og markeds­føring. AvtoVAZ har i dag en produktions­kapa­citet på over en million biler om året. Det overordnede mål for part­nerskabet er at forbedre produkt­kvaliteten, således at AvtoVAZ' pro­dukter bliver mere attraktive og konkurrencedygtige.

Lada-mærket sal styrkes Partnerskabet vil også omfatte et samarbejde om motorer og gear­kasser, som vil blive leveret til både AvtoVAZ' og Renault biler. En investering, der vil være med til at øge Renault's og Renault-Nis­san Alliancens konkurrencekraft på det russiske marked.

AvtoVAZ vil desuden kunne drage fordel af Renault's ekspertise in­den for platforme og drivliner, hvilket vil hjælpe virksomheden med at forny og styrke Lada's produktprogram.

NivaMed dette nye partner­skab bliver Rusland et af Renault-gruppens hoved­markeder. Tanken er, at Renault skal konsolidere Lada's salgs­tal, som desuden vil indgå i Renault's Commitment 2009 plan, hvis salgsmål derfor bliver opjusteret.

Kort om AvtoVAZ
AvtoVAZ er en af de største bilproducenter i Europa og den førende bil­pro­ducent i Rusland, hvor virksomheden står for omkring 70 pro­cent af den lokale bilproduktion. Modelpaletten rummer i dag bl.a. Lada-Elfi (mindre bybil), VAZ-1111E (firesædet el-bil) og Niva 2131 (SUV med AWD).

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autocoms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.