- Helt ny model i klas­sen for små biler.

Hyundai har netop præ­sen­teret den nye Hy­un­dai i10 i New Del­hi. Hy­undai i10 er den første Hyundai model, som har ver­denspre­miere i Indi­en, hvor den skal pro­duceres. Hyun­dai i10 afløser Atos og nav­net Hy­undai i10 er et natur­ligt valg som følge af den nye nav­ne stra­tegi, som star­tede med Hyun­dai i30 og Hyundai i30 CW (Crossover Wa­gon).

Teknik, sikkerhed og udstyr
Hyundai i10 fås enten med en 1.1 liters fire cylindret benzinmotor, der yder 67 HK ved 5.500 omdrejninger pr. minut. Eller en 1.1 liters tre cylin­dret dieselmotor med variabel turbo geometri, som yder 75 HK ved 4.000 omdrejninger pr. minut. Begge er brændstoføkono­miske motorer, der jf. Eu-normen kører henholdsvis 20 km/l for ben-zin modellen, hvilket udløser en halvårlig grøn ejerafgift på kun 260 kr. og 23,3 km/l for die­sel varian­ten hvilket giver en halvårlig grøn ejerafgift på kun 980 kr. Hyundai i10 har 5-trins manuel gear. Benzin motoren fås også med automatgear.

Hyundai i10 har elek­tronisk servostyring, macpherson affjedring for­an og fjedre med tor­sionsaksel bagi, som sikrer smidig og kom­forta­bel kørsel. Akselaf­stan­den er på 2.380 mm og dermed en af de læng­ste i dette seg­ment. Den lange akselafstand både øger stabiliteten og sikrer mere plads i kabinen.

På udstyrssiden åbnes der op for helt nye muligheder idet Hyundai i10 kan tilbydes med fire airbag, ESP, aircondition, totonet interiør, panora­ma­soltag, bagspoiler, læder på rat og gearknop, fjernbetjent centrallås og integreret radio.

Hyundai i10 forventes introduceret i Danmark i foråret 2008. Specifi­kationer og priser på det danske marked er endnu ukendte. 

 


annonce - klik på logo og bestil en jobannonce
Klik på logo'et og bestil din Stepstone-jobannonce her - og få samme jobannonce GRATIS med på Autoteket

 Samarbejde mellem
StepStone og Autoteket

Find din nye

medarbejder her

effektivt, nemt og

hurtigt.

Du behøver blot at klikke på logo'et til venstre og udfylde skemaet. Du betaler for StepStone jobannoncen og får til gengæld annoncen GRATIS på autoteket.dk.