CitroënHuset lukker med udgangen af januar 2008, og dermed er Citro­ën-importørens optræ­den i detail­leddet slut - en tilstede­væ­relse som i sin tid blev mødt med stor skep­sis blandt de almin­delige for­hand­lere.

Lige nu har 23 med­arbejdere fået en fyreseddel, som selv­klart kom bag på dem, for nok havde de ansatte forven­tet, at der skulle ske "et eller andet," men en total lukning af CitroënHuset kom bag på alle - ikke mindst direktør Michael Stig Nielsen.

PR-chef Ellen Nørregaard fra Citroën Danmark fortæller, at man med den me­get konkurrenceprægede situation desværre har måttet kon­sta­tere, at det ikke har været muligt at opnå en tilfredsstillende ind­tjening i Citro­ënHuset i København, der kan forsvare de allerede fo­retagne og frem­tidige investeringer. Lukningen betyder, at vi må af­skedige 23 medar­bejdere, men det er vort håb, at de forbliver i orga­nisatio­nen og finder plads i andre Citroën-forretninger.

Tilbage sidder medarbejderne med en fyreseddel, og direktør Mi­cha­el Stig Nielsen har valgt som hovedopgave dels at af­vikle an­stæn­digt over for forretningens kunder og dels forsøger han efter bedste ev­ne at skaffe sine medarbejdere et job i auto­bran­chen og helst inden for mærket Citroën, hvor medarbejderne har den stør­ste erfa­ring. Og når han en gang er færdig med den opgave, vil han selv gå i clinch med at søge nye udfordringer.