Detroit – Redaktø­rerne på Motor Trend, et af verdens mest ind­flydel­ses­rige mo­tor­ma­gasiner, med­delte den 20. no­vem­ber, at de havde valgt Cadillac CTS som årets bil 2008 i USA.

• Motor Trend har kåret CTS som årets bil 2008 i USA

• CTS roses for design og teknologi

• Cadillac er nu for fjerde gang kåret som årets bil af Motor Trend

”Cadillac er meget beæret over at modtage verdens mest eftertrag­tede hædersbevisning i autobranchen,” siger Jim Taylor, Cadillac’s admini­stre­rende direktør. ”Den er en meget betydningsfuld beløn­ning for teamet, som skabte den helt nye 2008 CTS, og et værdifuldt argument overfor kunderne omkring Cadillac’s produktfornyelse.

Motor Trend fremhæver den store anerkendelse, 2008 CTS sport se­dan har fået blandt forbrugerne rundt om i verden siden præsen­tationen tidligt på efteråret. Købere af luksusbiler reagerede omgå­ende. Salget af CTS i USA steg med 75% i oktober.

Motor Trend vil i januar udgaven, (som fås fra begyndelsen af de­cem­ber og online på www.motortrend.com) bringe en detaljeret artikel om Cadillac CTS. Cadillac var den første bilproducent nogen­sinde, der vandt Motor Trend’s kåring af årets bil og fik den berømte ”golden calipers” i magasinets første udgave i 1949 og igen i 1952 og 1992.