I Volvo Cars nye sikkerhedsmanual om børn i biler får læseren en grundig gennemgang af alt, hvad der vedrører børnesikkerhed.Volvo Cars har i år­tier forsket i sikkerhed – for alle i bilen. Det gælder naturligvis også for børnene, og og nu er de mange års  viden og erfaring samlet i en sikker­heds­bro­chure – Børn & Biler, som kunderne kan hente hos de­res Volvo-forhandler.

Sikkerhed er ikke kun et spørgsmål om tek­nik. Det er mindst lige så vigtigt, at det sikkerhedsudstyr, der er installeret i bilen, bruges kor­rekt. Og da børn også i denne sammenhæng kræver særlig omsorg, har Volvo Cars produceret en brochure, der alene omhandler børne­sikkerhed i biler.

Alle forældre ønsker naturligvis at give deres børn den bedst mulige sik­kerhed – også i bilen. Alligevel kommer børn stadig til skade, må­ske på grund af en forkert monteret barnestol, eller fordi den valgte barnestol ikke passede til barnets alder, højde eller vægt. Eller i vær­ste fald fordi de slet ikke var fastspændt.

Ofte skyldes problemet simpelthen manglende viden. Forældrene tror måske, at de har monteret stolen korrekt, eller at det er sikkert for barnet at skifte til en fremadvendt barnestol, selv om barnet kun er et eller to år gammelt.

I Volvo Cars nye sikkerhedsmanual om børn i biler får læseren en grundig gennemgang af alt, hvad der vedrører børnesikkerhed. Lige fra råd om den vordende mors brug af sikkerhedsseler, over baby­ens første køretur og frem til, at barnet omkring 10-årsalderen ikke længere behøver at sidde på selepude.

Samtidig giver brochuren den medicinske forklaring på, hvorfor det er så vigtigt at give børnene denne ekstra omsorg. Samt svar på en række hyppigt stillede spørgsmål om børnesikkerhed i biler.

Brochuren er nu produceret i en dansk version, som kunderne får udle­veret sammen med deres nye Volvo, eller som man kan hente gratis hos den lokale Volvo-forhandler.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autocoms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.