Bestyrelsesformand Erich Schmidt - SEAT S.A SEAT’s nye forret­nings­plan ser ud til at bære frugt. Den spanske bil­pro­­du­cent har så­ledes kunne notere en mar­kant frem­gang på hele 109 millioner Euro i årets første ni måne­der.

Generelt har den span­ske bilproducent været i stand til at øge ind­tjenin­gen pr. solgt en­hed, hvilket på godt dansk betyder at kun­der­ne har efterspurgt flere motorstærke og højtud­styrede bilmodeller fra SEAT’s topmoderne fabrik i Martorell.


Altea XL er med 532-600 liter bagagerum og en pris fra 250.000,- blevet en af de mest populære SEAT modeller i Danmark

I årets første ni må­ne­der solgte SEAT såle­des 319.500 biler, hvil­ket var knapt 1,3 % fær­re end i 2006. Det lavere antal solgte biler blev dog mere end op­vejet af en højere ud­salgspris, der alt i alt gav en samlet omsæt­ning i perioden på 4.450 millioner Euro.

Seat’s mest solgte model med udgangen af tredje kvartal, er fortsat den kompakte Ibiza model med 130.000 enheder, fulgt af SEAT Leon, der blev Årets Bil i Danmark I 2006, med 90.000 biler.

SEAT Leon Van fra 118.520,- ekskl. momsDet spanske bilmær­ke har også kunne drage fordel af de modelmæs­sige knopskydninger der har været i Altea familien (den nye Altea XL og Altea Freetrack). Alt i alt har Altea pro­duk­terne tiltrukket omkring 60.000 bilkø­bere i årets tre første kvartaler.

Det forbedrede resultat er en følge af SEAT’s nye struktur og forret­ningsplan, som blev implementeret af selskabet nye bestyrelsesfor­mand Erich Schmidt. Alt tyder således på at selskabet allerede er på vej til at kunne præsentere et positivt bundlinieresultat i 2007, et år før planlagt.

SEAT Leon Cupra Van med 240 hk til 206.080 ekskl. moms I Danmark er der år til dato registreret 4.383 SEAT biler. Til trods for et fald i omsætnin­gen af varebiler, er der solgt knapt 10% flere SEAT personbiler i sam­me periode, med Altea XL som den mest popu­lære model. SEAT vare­vognssalget forven­tes at stige igen efter in­tro­duk­tionen af den nye prisgusnstige Leon Van, der fås fra 118.520,- ekskl. moms. 

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Blækbutikkens hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.