Lance­rin­gen af den nye Škoda Fabia Com­­­bi vil finde sted i begyn­del­sen af fe­bru­ar 2008, men Ško­da kan nu afslø­re priserne på den nye Fabia Com­bi op til Danmarkspremieren, på Biler for Alle i Herning fra 25. – 28. okto­ber 2007.

Den første Fabia satte helt nye stan­darder for, hvilke mæng­der af plads, rummelighed, sikkerhed og kom­fort man egentlig kan forlange af en fami­lie­bil i denne klasse. Nu bevæger Ško­da med anden gene­ra­tion af Fabia Combi sig endnu et skridt fremad. Der bliver noget at leve op til, for den nuværende Fabia har vundet ad­skillige tests. Den er blandt andet blevet kåret til årets bil i 2001, bedste brugtbilskøb i 2006 og er flere gange blevet kåret som den mest solgte i sin klas­se.

Den nye Škoda Fabia Combi er identisk med den nye Fabia hatch­back til og med bagsædet. Det betyder, at indvendigt får du en luftig kabine med lækre kvalitetsmaterialer og udvendig en flot og harmo­nisk stationcar – som oven i købet har tillagt sig en skarp og lidt vo­vet hoftelinie helt fra forenden til bagenden. Der, allerbagerst, finder du den helt store fornø­jelse ved den nye Combi. Et kæmpe bagage­rum på 480 liter, som øges til hele 1460 liter, når bagsædet fremfæl­des. En rummelighed, der overgår alle vore konkurrenter i klassen, ja sågar overgår mange modeller i klas­sen over os. Bagagerummet er øget med 54 liter i forhold til dens for­gæn­ger, med oprejste bagsæ­der og med hele 235 liter, hvis bag­sæ­derne fremfældes.

Den nye Fabia Com­bi er vokset med 46 mm i højden og 6 mm i læng­den, og det er nok til at øge rumfor­nemmelsen og sikre god lofthøjde til alle passa­ge­rer. Alle Fa­bia Combi er med fuld sikkerhedspakke som standard, dvs. ESP antiud­skrid­nings­system – 6 airbags inklusive gardin­air­bags, der beskytter både for- og bagsædepassagerer – sik­ker­heds­kabine og sele­alarmer i for­sæderne.

Fabia Combi vil kunne fås i 4 udstyrsniveauer: Classic – Ambiente – Sport og Elegance, og vi tilbyder et bredt motorprogram med 4 ben­zinmotorer 1.2 (60 eller 70 hk), 1,4 86 hk og 1.6 105 hk og tre die­selmotorer 1.4 TDI med 70 hk eller 80 hk og topmodellen 1.9 TDI med 105 hk. De to største dieselmotorer har dieselpartikelfilter som standard.

Prisen på Fabia Combi kommer til at star­­te på kr. 138.000,- excl. leve­ringsomkost­ninger.

Prisen på Fabia Combi Van kommer til at starte fra ca. kr. 111.990 incl. moms, excl. leve­ringsomkost­ninger.

Priserne på de mest solgte modeller bliver:

Fabia Combi Classic 1.2 51 kW/70 hk 147.000,- og Classic 1.4 TDI 51 kW/70 hk 167.000,-

I Ambiente udgaven bliver de mest solgte 1.4 63 kW/86 hk til 185.000 og 1.4 TDI 51 kW/70 hk til 193.000,-

I Sport bliver det 1.6 77 kW/105 hk til 217.000 og 1.9 TDI 77 kW/105 hk til 232.000,-. I Elegance vil de mest solgte modeller blive 1.6l benzin 77 kW/105hk til 227.000,- og 1.9 TDI 77 kW/105 hk til 242.000,-

Alle priser er excl. leveringsomkostninger og evt. laktillæg.

(Dieselpartikelfilter bliver standard på 1.4 TDI 80 hk og 1.9 TDI 105 hk.

Det betyder, at tillægs­prisene for udstyr bliver følgende:

Fra Classic til Ambiente kr. 26.000,-
Fra Ambiente til Sport kr. 20.000,-
Fra Ambiente til Ele­gance kr. 30.000,-
Automatgear til 1.6/105 hk kr. 18.000,-

Den nye Fabia Combi følger samme udstyrs­niveau som Fabia Hatch­back, dog har Fabia Combi også udtrækkeligt bagage­rumsgardin og 12v stik i bagage­rum som standard i alle modeller.


annonce - klik på logo
Arcurio - Oldtimere i særklasse

ÅRETS JULEGAVEIDÉ:

En ægte håndfremstillet Oldtimer fra arcurio - helt i særklasse - fremstillet af 3-4 forskellige træsorter i størrel­sesforholdet 1:12.

Meget anvendelig til runde fødselsdage, svendegave, jubilæer, julegave, vandrepokal, præ­mie til åbent hus og mange andre begivenheder, der skal fejres på en særlig og meget personlig måde.

www.arcurio.dk

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du me­ner, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante emailadresse og send samtidig en lille hilsen.