På det 40. Tokyo Mo­tor Show 2007, der finder sted i perioden fra den 27. oktober til den 11. no­vem­ber, vil BMW fej­re en ver­dens­pre­­mi­ere af en helt spe­ciel ka­rak­ter. Det er deres BMW M3 saloon, der her i Tokyo præsen­te­res for aller første gang for et publikum.

Og med denne præsen­­tation kan BMW endnu engang føje en ny mo­del til deres efterhånden store modelprogram og mere specifikt: An­tallet af M3-modeller øges nu med en 4-dørs version.

Og BMW-fans kan yderligere glæde sig over to Asien-premierer mere - nemlig coupé og cabrioletversionen af den nye BMW 6-serie, der klart sætter nye standarder inden for dynamik, motorydelse og eks­klusivitet.

På BMW-standen kan man yderligere opleve BMW 1-serien samt BMW Concept X6 ActiveHybrid, der kombinerer brugen af en almin­delig motor og en elektrisk motor, og på den måde sparer miljøet både for brænd­stof­forbrug og for forurening gennem anvendelse af hybrid-teknologien.

Folkene bag det 40. Tokyo Motor Show fortæller, at mere en 250 in­terna­tionale udstillere har fundet vej til udstillingen, hvor man for­ven­ter et be­søgstal påomkring de 1.5 millioner besøgende. Udstillin­gen afvikles i Makuhari Exhibition Centre, som netop er udbygget, så man nu sammen­lagt råder over et 45.000 m2 stort udstillingsareal.

Premieren på M3 Saloon udgave følger i kølvandet blot få uger efter at BMW præsenterede den sporty og elegante M3 Cuopé. Begge mo­deller kan fås med den nye 4.0 liters V8 motor, der udvikler 420 hk. 0-100 km/t sker på blot 4.9 sekunder med en elektronisk spærret top­fart ved 250 km/t. 


annonce - klik på logo og bestil en jobannonce
Klik på logo'et og bestil din Stepstone-jobannonce her - og få samme jobannonce GRATIS med på Autoteket

 Samarbejde mellem
StepStone og Autoteket

Find din nye

medarbejder her

effektivt, nemt og

hurtigt.

Du behøver blot at klikke på logo'et til venstre og udfylde skemaet. Du betaler for StepStone jobannoncen og får til gengæld annoncen GRATIS på autoteket.dk.