Den helt ny Dodge Avenger intro­du­ce­res i Dan­mark i denne uge.
– priser starter fra kr. 279.900 for en 2,0 ltr. benzinmotor med 156 HK.

Det er kun et år si­den, det legen­dariske ameri­kanske bil­mær­ke Dodge blev intro­duceret i Dan­mark. Først med den lille mellemklas­sebil Dod­ge Caliber, så kom den frække Dodge Viper og 4-hjulstræk­keren Dod­ge Nitro, og nu har vi så også Dodge Avenger.

- Generelt set har det været en succesfuld introduktion af et helt nyt bilmærke i Dan­mark, fortæller Sales & Brand Manager i Chrysler Dan­mark, Mikkel Sort. Dan­skerne har tilsynela­dende taget den amerikan­ske stil til sig, for salget går helt efter planen. Man skal heller ikke se bort fra, at Dodge er et økonomisk attraktivt alternativ til andre gæng­se model­ler i samme klasse, siger Mikkel Sort.

Klar amerikansk attitude.

Dodge Avenger er en mellemklassebil i et markant design med mu­skuløs hæk, front og skuldre, som signalerer en tydelig ameri­kansk attitude. I samme stil er den fyldt med en bunke udstyr som aircon­dition, ESP, fart­pilot, justerbart rat, elruder, nedfældeligt bagsæde og seks airbags.
Inte­riøret er designet ud fra devisen, at form følger funktion med bl.a. komfortable sæder og racerinspireret og logisk opbygget instru­mentpa­nel, og som ekstraudstyr kan f.eks. fås opvarmende eller ned­kølende kopholdere samt Avengers revolutionerende MyGIGTM multimedia under­holdningssystem, som bl.a. omfatter DVD-afspiller, en 20 GB harddisk, integreret jukebox og DVD-baseret navigation.
I eksteriøret be­mær­ker man de flot svung­ne tag- og hof­telinjer, den karak­teristiske Dodge trådnets kølergrill og de store dobbeltpar halogen­forlygter.

Go the Highway.

Amerikanske veje har som regel temmelig skrappe hastig­heds­be­græns­ninger, men man kan roligt tage Dodge Avenger en tur ned på de lidt mere liberale, tyske motorveje, for Avenger kan leveres med to bom­stærke motorer:
En 2,0 liters Variable Valve Timing World Engine på hele 156 heste­kræf­ter og en 2,0 liters turbodiesel på 140 hestekræfter.
World Engine er en helt ny familie af tværstillede, momentstærke 4-cylin­drede motorer. Variabel Valve Timing blev oprindeligt udviklet til højty­dende biler, og den hjælper med at presse mere kraft ud af motoren.
Sikkerhedsmæssigt er Dodge Avenger ud­sty­ret med al den nyeste tekno­logi som seks airbags med multitrins front air­bags og window­bags, ESP og meget mere. Dodge Avenger kan leveres i to ud­ga­ver: SE og SXT.
- Vi håber selvføl­ge­lig, at Dodge Aven­ger vil kunne give konkur­ren­terne kamp til stregen, for bilen har alt, hvad man kan ønske sig af præsta­tioner, fleksibilitet, sikkerhed og god økonomi, slutter Sales & Brand Manager i Chrysler Danmark, Mikkel Sort.

annonce - klik på logo
Alm. Brand Bilkredit

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.