Audi har ambitioner, og det kan man se alene på de store planer bilfabrikanten har for kommende modeller, hvor nogle af de store huller i Audis model-line up er godt på vej til at blive fyldt up.
Forude venter nye SUV-modeller, nye coupe'er og sportsmodeller. Også spændende nye attraktive dieselmotorer med forbedret økonomi og mindre forurening er på vej - alle nyheder der sammen med fabrikkens nuværende modeller skal hæve det årlige salg til 1.5 millioner enheder frem til 2015.
Også i USA har Audi ambitioner, hvor planen er at fordoble salget i perioden op til 2012 - 2015. En af detaljerne er sandsynligvis opførelsen af en ny fabrik i USA - delt med Volkswagen, der også gerne vil booste deres US-salg. En mulighed, der på grund af dollar/euro forholdet er sandsynlig.
De seneste nyheder er som bekendt anden generation af TT og den spændende gaderacer - den spritnye R8 supermodel, som bl.a. danske Tom K. kører rundt i til daglig.
Inden udgangen af 2007 kommer vi til at se den nye RS4-version, den nye S5-version og et facelift af A8.
I 2008 og i starten af 2009 kommer modeller som den nye A4, en mindre Q5 SUV og en diesel-version af den største SUV - Q7. Og i følge Audi-kilder skal det kun ses som en begyndelse, men man holder kortene ind til kroppen, for konkurrenterne hos BMW og Mercedes skal ikke have det for nemt.
At slå BMW worldwide er naturligvis et ønske hos Audi, og hvis salget øges med de planlagte 50 %, vil det lykkes - med mindre naturligvis at BMW følger med.
Men en ny model en coupélignende sedan - placeret mellem A6 og A8 - er på vej inden 2012, og mon ikke den kommer til at hedde A7, for man kan sagtens bruge samme ciffer, men med andre bogstavbetegnelser foran. I dag anvender Audi A, Q, S, RS og R foran cifrene. Den kommende A7 skal tage kampen op med CLS-serien fra Mercedes.
En ny cabriolet med mulighed for en V-10 motor er ligesom en model med rødder til R10 - dvs. med en high performance dieselmotor kan være på vej .
Audis forrygende præstationer i Le Mans - først med R8-modellen og senere med dieselversionen R10 - har uden tvivl sat meget skub i Audis image og dermed bidraget til et øget salg.
Audis mange fans kan se frem til, at man lancerer den rene diesel-motor - en 3.0 liters turbodiesel, der præsenteres i første kvartal 2009 i en Q7. Og man antyder, at versionen kan finde vej den nye A4, hvor også en ny version af quattro ser dagens lys.
Så - alle Audi-fans: Masser af nyt på vej - samtidig med at forhandlerorganisationen world wide trimmes til nye oplevelser.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.