Audi præ­senterer den nye Audi A4 på bilud­stil­lingen i Frank­furt i sep­tem­ber. Her vil man kun­ne opleve en A4, som er en del større og mere sportslig end forgæn­geren.

Muskuløs fremtoning.
Den nye Audi A4’s karakter er en kombi­nation af man­­ge fasci­nerende facetter – hvil­ket ud­trykkes i linje­føringens mar­kante præg. Den nye A4 er en rummelig limou­sine med en impo­nerende og muskuløs frem­toning.

I forhold til forgængermodellen er den nye Audi A4 vokset med over 11 cm til 4,7 m og proportionerne har fået en helt ny balance: Det forreste over­hæng er forkortet væsentligt, mens motorhjelmen og akselafstanden er blevet meget længere. En lang, coupélignende taglinje understreger profi­lens fly­dende linje­føring.

Hele det udvendige design af den nye A4 er præget af skarpe linjer, der omkranser skulpturelt formede flader. Den dynamiske linje over panelerne forløber let stigende, mens tornadolinjen under ruderne forløber let fal­dende. På den måde inddeles sidefladerne af de to konturer, og der skabes en dynamisk ligevægt.

Bagenden, som er trukket langt indad, fortolker sportslighed på en helt speciel måde. De slanke, skråt afskårne lygter giver et optisk samspil med vejen. Også på biler med dieselmotor udmunder ud­stød­ningssystemet i helt lige afgangsrør – en henvisning til de kraft­fulde TDI-motorer fra Audi.

Vokseværk i kabinen
Interiøret i Audi A4 er rummeligt som i luksusklassen samt både lyst og generøst. Med sin lange akselafstand på 2.808 mm overtrumfer limou­sinen både de vigtigste konkurrenter og forgængermodellen væsentligt. Kabinen er vokset med 20 mm i den samlede længde, og knæpladsen ved bagsædet er endda øget med 36 mm til 908 mm. Hovedhøjden og skulderbredden er ligeledes øget. På alle siddeplad­ser i den nye A4 har personerne behageligt udstyr som fx store drik­ke­vareholdere og bløde armlæn til rådighed.

Både på modeller med forhjulstræk og quattro rummer bagagerum­met 480 l. Bagagerummet er meget anvendeligt takket være den lave læssekant på 673 mm, den flade bagagerumsbund og de lod­rette sidebeklædninger. Skal man transportere store genstande, kan bagsæderyglænet klappes delt frem, så bagagerummet vokser til 962 l.

Funktionelt cockpit
Optimal betjening er et af de helt store kompetenceområder hos Audi. Den nye A4 im­po­nerer med en ergonomi, der hele vejen igen­nem er lo­gisk og kan anven­des intui­tivt. Cockpittet i den nye Audi A4 er tydeligvis orien­teret mod føre­ren. Midter­konsollen vender 8 grader mod venstre og danner en optisk enhed sammen med instrument­enheden.

Øverst i midter­konsollen – lige i førerens synsfelt – er der placeret en 6,5” farveskærm. Her kan man aflæse informationer fra audiosyst­e­met og klimaanlægget samt indstillingsmulighederne fra CAR-menu­en, hvor føre­ren selv kan konfigurere mange funktioner i sin A4. De store kontak­ter og knapper til audiosystemerne med MMI-betjening er lette at betjene mellem klimaanlægget og luftdyserne. Derudover er der en ekstra kontakt på midterkonsollen, som styrer den nye elektromekaniske parkerings­bremse – en komfortfunktion, som stam­­mer fra Audi A8.

Nyudviklede motorer
Den nye A4 fås med fem kraftige, kultive­rede motorer ved introduk­tionen. Alle moto­rer har direk­te indsprøjtning, og de to 4-cyl. moto­rer samt V6 TDI-moto­rerne arbejder med turbo­ladning.
Den nye 3.2 FSI, der er et medlem i den topmoderne V-motor-familie hos Audi, er den kraftigste motor i den nye A4. Med en slagvolumen på 3.197 cm3 yder den 265 hk, og den har et drejningsmoment på 330 Nm mellem 3.000 og 5.000 omdr./min. Den mindste af de to ben­zinmotorer – 1.8 TFSI – er en ekstremt effektiv motor. Den kom­pakte 4-cyl. motor med en slagvolumen på 1.798 cm3 yder 160 hk og 250 Nm mellem 1.500 og 4.500 omdr./min.

3.0-liters dieselmotoren, som også er medlem af V-motor-familien, er en helt ny motor. Den yder 240 hk, og det maksimale drejningsmo­ment udgør imponerende 500 Nm mellem 1.500 og 3.000 omdr./min. Den store TDI-motor med en slagvolumen på 2.967 cm3 gør den nye A4 til en ægte sportslimousine. Den accelererer fra 0 til 100 km/t på 6,1 sek., og tophastigheden er 250 km/t – endda med et gennem­snitligt brændstof­forbrug på 14,5 km/l. 3.0 TDI fås kun sammen med quattro-firehjulstrækket. 


annonce - klik på logo og bestil en jobannonce
Klik på logo'et og bestil din Stepstone-jobannonce her - og få samme jobannonce GRATIS med på Autoteket

 Samarbejde mellem
StepStone og Autoteket

Find din nye

medarbejder her

effektivt, nemt og

hurtigt.

Du behøver blot at klikke på logo'et til venstre og udfylde skemaet. Du betaler for StepStone jobannoncen og får til gengæld annoncen GRATIS på autoteket.dk.


2.7 TDI-motoren er i familie med 3.0-liters dieselmoteren. Ydelsen er på 190 hk og drejningsmomentet er på 400 Nm, som er til rådighed mellem 1.400 og 3.250 omdr./min. Derudover er der den nye 2.0-liters common­rail motor, som yder 143 hk og leverer et drejnings­mo­ment på 320 Nm mellem 1.750 og 2.500 omdr./min. Udstyret med den 6-trins manuelle gearkasse kører 2.0 TDI hele 18,2 km/l. Bilens tankvolumen på 65 l giver mulighed for en rækkevidde på over 1.100 km.

Dynamisk undervogn
Den nye Audi A4’s dynamiske undervogn kombinerer sportslig præci­sion med stor stabilitet. Den er nyudviklet helt fra bunden. En lang række aluminiumskomponenter reducerer den uaffjedrede vægt. Som ekstra­udstyr tilbydes to nyudviklede teknologier, som gør køreople­velsen endnu mere fascinerende – den adaptive støddæmper­regule­ring og Audi dynamisk styring.
Audi dynamisk styring ændrer udvekslingen afhængigt af bilens ha­stig­hed og stabiliserer den nye A4 via små lynhurtige styreindgreb i kritiske situationer. Støddæmperreguleringen sørger for optimal kon­takt mellem dækkene og kørebanen, hvilket giver mere sikkerhed og dynamik i næsten alle situationer.

Audi Drive Select
A4-købere, som øn­­sker at køre ekstra dynamisk, kan vælge mellem to forskellige sports­undervogne eller beslutte sig for en nyudviklet tekno­logi – det inno­vative system, Audi drive select. Systemet fås i forskellige udga­ver. Afhængigt af udgaven omfatter det forskellige tekniske kompo­nenter – det har indflydelse på motorens speederre­spons, den au­tomatiske gear­kasses skiftepunkter, servostyringen, styretøjets udveksling og de nyudviklede, elektronisk regulerede støddæmperes funktion. Ved hjælp af knapper i midterkonsollen kan føreren vælge, om disse systemer skal indstilles til funktionen com­fort, auto eller dynamic.

Audi Dynamisk Styring
En anden nyudvikling hos Audi er Audi dynamisk styring, som er end­nu en banebrydende teknologi i den nye A4. Hjertet i dette system er et overlejringsdrev, som kan variere sin udveksling afhængigt af bilens hastighed og den valgte indstilling via Audi drive select. Dette såkaldte akseldrev (harmonic drive) er ekstremt kompakt og let, og det arbejder uden spillerum og meget præcist.
Ved lave hastigheder sørger Audi dynamisk styring for direkte ud­veks­ling og stor servokraft. Når man skal manøvrere bilen, er styre­tøjet meget let, og to omdrejninger er nok til at dreje rattet helt omme fra venstre side og helt om til højre eller omvendt. Når hastig­heden øges, bliver udvekslingen kontinuerligt mere indirekte, og sam­tidig reduceres servokraften parallelt – på motorvej er det med til at sikre rolig og afslappet ligeudkørsel.

Introduktion i Danmark
Den nye Audi A4 præsenteres i Danmark i december. Priserne er endnu ikke fastlagt.