KIA Motors Corpo­ra­tion har frigivet nye fore­lø­bige bil­le­der af kon­cept­bilen, som vises første gang den 11. septem­ber på dette års Frank­furt Inter­national Motor Show. Set fra siden har den ele­gante Sports Coupe kon­cept­bil klas­siske linjer og en lang kabine med rige­ligt plads til fire voksne

• Sports Coupe konceptbil i europæisk stil viser KIA’s nye ansigt
• En 4,3 m lang 2+2 coupe får verdenspremiere d. 11. september

Denne helt nye 2+2 Sports Coupe konceptbil er designet i Europa under ledelse af KIA Motors designchef, Peter Schreyer. Navnet forbliver en hemmelighed på nuværende tidspunkt, men bilen vil blive et udtryk for det rene og tidløse design, som udgør den nye æra for den koreanske bilpro­ducent. 

“Den nye Sports Coupe konceptbil er en klar og overbevisende mani­festa­tion af KIA’s fremtid som et mærke, der begejstrer og over­ras­ker med appel til en helt ny gruppe købere”, siger Peter Schreyer. “Ved skabel­sen af dette design til KIA var jeg hele tiden opmærksom på, at vi ikke måtte overse den kendsgerning, at KIA mærket fortsat skal appellere til de traditionelle kunder. Det ville have været nemt at præsentere en ekstrem superbil i Frankfurt, som ville få masser af opmærksomhed, men ikke ville passe ind i KIA’s fremtid. Vores Sports Coupe konceptbil er ikke bare varm luft”. 

“Jeg tror, at denne konceptbil kan blive en milepæl i KIA’s historie, og jeg ville skabe en bil, der appellerer til flest mulige mennesker. Dette design er ikke et resultat af design, der er gået i selvsving. Designet indeholder elementer af det, der vil blive KIA’s nye ansigt over hele modelrækken, og det viser tydeligt, hvilken vej KIA vil gå fremad”, tilføjer Schreyer. 

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.