Bilproducenten Škoda Auto solgte i første halvdel af 2007 311.062 biler på verdensplan. Dette er en stigning på 13,2 %, og dermed det bedste halvårsresultat indtil nu.
Škoda Octavia er stadig den bedst sælgende model med hatchback, combi og den nyintroducerede Scout. Den gamle Tour model er stadig meget populær. Octavia-modellerne har således i alt fået 146.772 nye ejere fordelt på 92 lande i de første seks måneder.
Siden introduktionen af den nye Fabia har 15.887 kunder valgt at købe dette nye produkt.
Superb salget er ligeledes steget. I forhold til sidste år er salget steget 3,6 %, og Škoda Auto har samlet solgt 11.095 enheder.
Škoda Roomster har etableret sig som den 4. modelserie, og på de første seks måneder blev der solgt 33.528 biler.
I de første seks måneder af 2007 solgte Škoda Auto 173.392 biler i Vesteuropa, hvilket er en stigning på 11,8 % i forhold til sidste år. Eksempelvis steg salget med 15,4 % til 58.423 enheder på det vigtige tyske marked.
Salget steg ligeledes på de central- og østeuropæiske markeder, som er i stadig udvikling. Alt i alt fandt 115.960 Škoda-biler nye ejere, og den halvårlige stigning er derfor 16,4 %.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.