C-Crosser er den før­ste SUV fra Citro­ën og havde premiere på for­årets bilud­stilling i Geneve.
Den kommer til salg på de første mar­ke­der i juli, herunder Fran­krig. Med hensyn til det danske mar­ked afventer Citroën udvik­lingen i mar­ke­det efter omlæg­nin­gen af bilaf­gifter­ne.

C-Crosser er beregnet til kørsel på såvel landevej som rigtig dårlig vej, til komfortabel familiekørsel og til transport af større genstande. Den hen­vender sig dermed til de kunder, som søger en virkelig alsi­dig bil, der gi­ver både frihed og komfort. C-Crosser giver masser af køreglæde takket være kombinationen af en dieselmotor, som både er højtydende og øko­nomisk, dynamiske køreegenskaber med fire­hjulstræk og en stærk kar­rosseristruktur.

Højtydende motor med partikelfilter

HDi-motoren på 2.2 liter giver en smidig og komfortabel kørsel. Den har en effekt på 160 hk DIN (156 hk CEE) og et moment på 380 Nm og er udstyret med partikelfilter. Ud over at være højt-ydende er den også økonomisk med en udledning af CO2 på under 200 g/km (191 g/km med 16 tommer hjul og 194 g/km med 18 tommer).

Meget fleksibel

C-Crosser kan indret­tes til rigtig mange behov. Den er udstyret med 5 + 2 sæder, og der er længdejustering af sæderne på række 2. Sæ­de­række 2 kan klap­pes sammen ligesom sæderække 3, så man får et plant gulv. For sæ­derække 2 kan det ske med elektrisk betje­ning via en kon­takt i ba­ga­ge­rummet.
Det giver mulighed for at transportere selv store genstande i bilen, og gør det nemt, alt efter behov, at fordele pladsen mellem passage­rer og baga­ge.

Dynamisk design

Bilen ser både muskuløs og dynamisk ud. Den har raffinerede detal­jer som i en stor familiebil, og Citroën’s designafdeling har sørget for, at den har fælles træk med de øvrige Citroën modeller.

Samarbejde med klar identitet

C-Crosser udsprin­ger af samarbejdet mellem de to koncerner PSA Peugeot Citroën og Mit­su­bishi Motors Corpo­ration om at producere en SUV til det euro­pæ­iske marked. Den frem­stilles på Mitzu­shi­ma fabrik­ken i Japan, som skal producere 15.000 C-Crosser om året til Citroën.
HDi-motoren er udviklet af PSA Peugeot Citroën og fremstilles på Trémery fabrikken i Frankrig.

Samarbejdet giver Citroën mulighed for at udvide sit modelprogram, som allerede nu er det bredeste i mærkets historie.

Citroën’s ingeniører har været dybt involveret i udviklingen af bilen til det europæiske marked, så C-Crosser byder på køreegenskaber med en omhyggelig afstemning af komfort og vejgreb og giver fører og pas­sa­ge­rer stor køreglæde. Opsætningen af bilen minder meget om de andre modeller i Citroën’s modelprogram. Tilsvarende har Citro­ën’s design­af­de­ling forstået at tilføre C-Crosser tydelige Citroën-træk.  

annonce - klik på logo
Alm. Brand Bilkredit

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.