Honda udvikler bio-tekstil, som kan anvendes til indtræk i bilerHon­da ud­vikler bio-tek­stil, som kan an­ven­des til ind­træk i biler

Det er lyk­kedes Honda at ud­vik­le et plante­ba­seret bio-tekstil, som kan bruges til ind­træk i biler. Det er utroligt holdbart og kan mod­stå sollys. Med Bio-tekstilet ud­ligner planternes CO2-op­tagelse i rå­mate­ria­lets vækstfase det CO2-udslip, som opstår un­der for­bræn­din­gen i bort­skaf­felsesfasen. På trods af denne fordel, har planteba­se­re­de tekstiler ik­ke været anvendt kommercielt til ind­træk i biler, pga. pro­ble­mer med holdbarheden og æstetiske hen­syn.

Med det nye bio-tekstil udviklet af Honda er disse problemer løst, og ma­terialet har en både blød og glat overflade, er utroligt holdbart og falmer ikke i sollys – selv efter lang tids brug. Foruden til betræk til sæder bruges dette bio-tekstil til indvendig beklædning af døre og tag samt til gulv­måt­ter. Honda har planer om at anvende bio-teksti­let i alle virk­som­hedens nye brændselscellebiler, som introduceres på markedet inden for de næ­ste tre år.

Bio-tekstilet er baseret på et polyestermateriale kaldet PPT (polypro­pylen terephthalat), der fremstilles ved polymerisering af 1-3PDO (pro­panediol), som fremstilles af majs, og terephthalsyre, som er en petroleumsbaseret komponent. For at forbedre tekstilets stabilitet, anvender Honda en fler­trådet fiber. Fiberens fleksibilitet giver det desuden dets uovertrufne æstetiske egenskaber.

Med udgangspunkt i LCA-konceptet (Life Cycle Assessment) bestræ­ber Honda sig på at reducere CO2-udslippene gennem hele bilens livscyklus – fra produk­tion og brug til bortskaffelse. Ved at anvende planteba­se­re­de ingre­dienser i pro­duktionen af råma­teria­ler kan Hon­da med det nyud­vik­lede bio-tekstil reducere energiforbruget i pro­duk­tionsprocessen med 10 til 15 % sam­menlignet med produk­tionen af polyestermate­rialer, der er baseret på råolie.

Brugen af plante­ba­serede ingredienser kan reducere CO2-udslippet med 5 kg pr. bil. Desuden indebærer anvendelsen af det nye bio-tek­stil ikke ændrin­ger i de eksisterende tekstilfremstillingsprocesser, og det er veleg­net til masseproduktion. Honda indfører bio-tekstilinte­riør i sin nye brænd­selscellebil først og vil fra og med 2009 gradvist udbrede an­ven­delsen til nye modeller.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.