Den nye Toyota Corolla Sedan med et flot og dynamisk design er netop kommet ud til landets Toyota-forhandlere.
Salget af den nye Co­rolla Sedan er star­tet hos landets Toyota-for­handlere.

Den nye Co­rolla Se­dan har fået et mere sports­ligt og dy­na­misk ud­se­ende samt en mere kom­­for­tabel og rummelig kabine, hvor der er god plads til både fører og pas­sagerer. Bag­sæ­de­pas­sa­ger­ne nyder godt af et helt plant gulv, som giver bedre benplads, og den avan­cerede og omfattende lydisolering gør Corolla Sedan til den måske mest støjsvage bil i klassen. 

Bilens tredimensionelle instrumentering blænder langsomt op og byder velkommen, og står skarpt under alle lysforhold. Det aktuelle og gen­nemsnitlige brænd­stofforbrug kan sammen med andre køre­informationer aflæses i instrumenteringen, og en gearskifte­indikator gør det nemmere at køre økonomisk og miljørigtigt.

Valg mellem fire motorer
Motorprogrammet i Corolla Sedan omfatter to benzinmotorer på 1.4 og 1.6 liter samt to dieselmotorer på 1.4 og 2.0 liter. Alle motorer overholder Euro IV-standarderne, og sammen med bl.a. den aerody­na­miske udform­ning af bilen sikres et lavt brændstofforbrug og redu­cerede udstød­nings­gasser.

1.6 liters benzinmotoren yder 124 hk ved 6.000 omdr./min og kører 14,5 km/l. Bilen har en tophastighed på 195 km/t, og accelererer fra 0-100 km/t. på 10,4 sekunder.

1.4 liters D-4D-motoren med 90 hestekræfter fås også til den nye Corolla Sedan, ligesom det er tilfældet med 1.4 liters benzinmotoren, der yder 97 hestekræfter.
Den nye dieselmotor er den seneste variant af 2.0 D-4D-motoren, der yder 126 hk ved 3.600 omdr./min. Denne motor fås med diesel-partikel­filter (DPF), som reducerer partikeludslippet. DPF er selvren­sende og kræver ingen vedligeholdelse.

2.0 D-4D-motoren kører 18,9 km/l, har en tophastighed på 200 km/t og accelererer fra 0-100 km/t. på 10,3 sekunder.

Tre forskellige gearkasser
Den traditionelle 5-trins manuelle gearkasse fås til begge benzin­mo­to­rer og til 1.4 liters dieselmotoren, mens 2.0 D-4D-motoren fås med en 6-trins manuel gearkasse. Der er desuden mulighed for at vælge en MultiMode-gearkassen med skifteknapper bag rattet. MultiMode-gearkassen med mulighed for at vælge mellem automatisk- eller rat­betjent manuelt gear­skift fås til både 1.6 liters benzin- og 1.4 liters D-4D-dieselmotoren.

Euro NCAP
Corolla Sedan scorede de maksimale fem stjerner i Euro NCAPs kol­li­sionstest og opnåede 34 point. Corolla Sedan opnåede samtidig fire stjerner i børnesikkerhed og tre stjerner i fodgængersikkerhed.

Corolla Sedan kan vælges i tre forskellige udstyrsvarianter, Terra, Lu­na og Sol. Sol-varianten har Smart Entry & Start-system, der bety­der, at du kan låse bilen op uden at tage nøglen på af lommen eller tasken. Du skal blot berøre dørgrebet for at låse op, og motoren star­tes ved et tryk på en knap. For at låse den igen skal du kun røre knappen på dørgrebet.

Prisen for den nye Corolla Sedan starter ved kr. 233.905 ekskl. leve­ring og evt. metallak.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have in­teresse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.