Kim Espensen fra Bør­kop spidsede med ret­te øren, da han for ny­ligt blev kontaktet af TV2 Zulu, der kunne over­bringe ham bud­skabet. ”Du har vundet en SEAT Leon djævle­racer til en værdi af knapt 250.000 kroner”.

Kim var blot én af mere end 85.000 per­soner, der sendte SMS svar ind til den seerkon­kurrence, der kørte i bag­hjulet på den populære TV2 Zulu djævleræs udsendelse.

Her deltog me­die­kendisser som Dan Rachlin, Bubber, Soffie Dals­gaard, Biker Jens og den hårdtslående bokser Anita Christensen om at styre deres indre fartdjævel og vinde kofangerkrøllende racerløb i kamp med hundredvis af havenisser, ølfyldte trailere og sane­ringsmodne cam­ping­vogne.

I sidste uge mødte en forventningsfuld Kim Espensen med familie så op på det nærliggende Fredericia Køreteknisk Anlæg, for at få overdraget nøglerne til sin helt egen djævleracer – en flunkende ny sortmetal SEAT Leon 1,6 16V med 17” alufælge, sportspakke og aircondition.

Overraskelserne var dog langtfra ovre endnu. På det flotte køre­tek­nisk anlæg blev den glade vinder med kone og børn modtaget af pressechef Tonny Sol­tau fra SEAT og den populære DTC racer­kører Michel Nykjær flan­keret af en potent SEAT Cupra med 240 hk og flammer på siden.

Efter den formelle overrækkelse af bilnøgler, champagne og blom­ster blev Kim Espensen inviteret til at tage plads i passagersædet ved siden af Michel Nykjær, der var klar til at give sin nye DTC co­driver en tur, han sent ville glemme!

Et lille kvarter sene­re stod Cupraen sikkert parkeret med glødende turbo og brand­var­me dæk, mens Kim og hans hustru kunne tør­re sveden af panden efter en tur, der fore­gik ligeså meget side­læns som ligeud.

Efter køreturen kunne direktøren for Køre­tek­nisk Anlæg desuden glæde vinderen med to køre-tekniske kurser på den sæbeglatte lavfrikti­ons­bane, hvor Kim vil få god hjælp af Leon’ens avancerede undervogn, ESP-system og ABS-brem­ser, der gør det muligt for familien Espensen at komme helskin­dede igennem de snedækkede vinterveje, der på trods af sommervarmen allerede venter os om bare seks måneder.

 


annonce - klik på logo og bestil en jobannonce
Klik på logo'et og bestil din Stepstone-jobannonce her - og få samme jobannonce GRATIS med på Autoteket

 Samarbejde mellem
StepStone og Autoteket

Find din nye

medarbejder her

effektivt, nemt og

hurtigt.

Du behøver blot at klikke på logo'et til venstre og udfylde skemaet. Du betaler for StepStone jobannoncen og får til gengæld annoncen GRATIS på autoteket.dk.