De sportslige egenskaber afspejles også i designet af Corsa GSi, der har diskrete spoilere for og bag, blankt udstødningsrør og 17” alu-fælge. Ny sportslig Opel: Cor­sa GSi med turbomotor og 150 hk

Opel gen­opliver GSi betegnelsen til en ny sportslig Corsa med 1,6 liters turbomotor.  Bilen forventes at kom­me til Danmark efter som­me­ren.

Opel Corsa kommer nu i en GSi ver­sion med turbomotor og 150 hk. Nyhe­den hen­ven­der sig til dem, der lægger vægt på raffinerede køre­egen­ska­ber, ele­gant karakteristisk design og en ydel­se, der ligger i den abso­lut sports­lige ende. Corsa GSi har en topfart på 210 km/t, og accele­rationen fra 0-100 km/t kan klares på 8,1 sekun­der.  Med sine 150 hk lukker den nye Corsa GSi hullet mellem den meget kraf­tige Corsa OPC med 192 hk turbomotor og 1,4 Sport, der yder 90 hk.  Corsa GSi er netop præsenteret på biludstillingen i Barcelona og forventes at komme til Danmark efter sommeren.  Prisen er endnu ikke fastlagt.

“Det er en fornøjelse for os at kunne præsentere en sportslig Opel med den legendariske GSi betegnelse. Opel fans med en god hukom­melse ved godt, hvad de tre bogstaver står for: en økonomisk over­kommelig, hurtig og sportslig bil med praktiske egenskaber, der gør den anvendelig som både bil nr. et eller to i hverdagen,” siger Alain Visser, der er chef for Opels marketingaktiviteter i Europa.

Indvendig har Corsa GSi sit eget GSi indtræk med sportssæder, læderrat, røde sikkerhedsseler og pedalsæt i aluminiumsdesign. “Corsa GSi er en kom­­pakt bil med en impo­nerende ydelse, som man normalt ikke fin­der i denne klasse.”

Styretøjet har elek­tro­nisk servo (EPS), der tilpasser servo­virk­nin­gen efter bilens fart, og under­vognen er sæn­ket i forhold til 1,4 Sport – foran med 18 mm og bag med 15 mm. Som på alle andre versioner af Corsa er ESP standardudstyr.

Med den nye GSi version findes der nu fem forskellige motorer til Cor­sa på det danske marked.  Lige fra 1,0 med 60 hk til 1,6 turbo i den ekstremt sportslige OPC, der yder 192 hk. Siden lanceringen af Opel Corsa i okto­ber 2006 er der på verdensplan solgt 320.000 nye Corsa.

Overblik over sportslige Corsa versioner:

  Corsa Sport            Corsa GSi Corsa OPC
  1,4 TWINPORT 1,6 turbo ECOTEC 1,6 turbo ECOTEC
Motorvolumen (cm3) 1364 1598 1598
Ydelse (kW/hk ved  omdrejninger) 66/90 v. 5600 110/150 v. 5000 141/192 v. 5850
Maks. moment (Nm ved omdrejninger) 125 v. 4000 210 fra 1800 til 5000 230 fra 1980 til 5850
Tophastighed (km/t) 173 210 225
Acceleration fra 0 til 100 km/t (sekunder) 12,4 8,1 7,2
Benzinforbrug, blandet (km/l) 16,1 12,7 12,7
Døre 3 og 5 3 og 5 3

 

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.