Peter Grøftehauge foran Bilsalg.dkAutocom har pr. 1/6 2007 købt Bilsalg.dk af Bilu­dan Gruppen A/S.

Bilsalg.dk er i dag en af Dan­marks mest betyd­nings­fulde spil­lere på marke­det for for­mid­ling af ny­e­re brugte biler for udlejnings- og lea­singselskaber i Danmark.

”Synergien mellem Autocom og Bilsalg.dk ligger lige for,” udtaler Au­to­com’s direktør Peter Grøfte­hauge. ”Bilsalg.dk er med sine opbyg­gede proce­durer – herunder DEKRA-tilstandsrapporten – en stærk partner for leasing­kunderne og med Autocom’s internationale er­faring og ud­bredelse vil kunderne kunne serviceres langt bedre end hidtil.

”Autocom’s overtagelse af Bilsalg.dk vil medføre en væsentlig styr­kelse både når det gælder viden om bilmarkedet, mulighed for yder­ligere IT-udvikling samt en stærkere kundekontakt”, vurderer Direk­tør i Biludan Gruppen Ivan Nadelmann. ”Vores kunder og samar­bejds­partnere vil ligeledes mærke det nye samarbejde som en styr­ke, fordi vi nu langt bedre kan servicere dem på tværs af lande­grænser”.

Bilsalg.dk vil fortsætte som en selvstændig auktion, med Salgschef i Autocom.dk Morten Holmsten som daglig leder.

Om Bilsalg.dk
Bilsalg.dk er en dansk registreret virksomhed stiftet 4. august 2000. Virksomhedens formål er at fremme udlejnings- og leasingselskabers salg af nyere brugte biler.

Bilsalg.dk er en portal på Internettet, der formidler engros-salg af nyere brugte biler for udlejnings- og leasingselskaber i Danmark. For at kunne købe biler hos bilsalg.dk skal man påvise tilhørsforhold til autobranchen. Dvs. have CVR-nummer og autorelateret virksom­heds­kode. Private har således adgang til auktionerne.

Om Autocom
Autocom A/S er stiftet af brødrene Peter og Martin Grøftehauge samt faderen Niels Grøftehauge.
Peter Grøftehauge er administrerende direktør.

Siden 1996 har Autocom A/S arbejdet med at udvikle nyskabende IT-løsninger til bilbranchen.
Bilauktionen Autocom.dk findes under navnet Autorola i 10 lande i Europa. Autocom A/S har i dag 30 ansatte.

Autocom.dk der er Autocom’s danske online bilauktion holder dagligt auktion for mere end 2.000 bilforhandlere.