Peugeot har netop of­fent­lig­gjort de før­ste fotos af den se­ne­ste mo­del i den lange ræk­ke af 207-ud­ga­ver: 207 SW. Den følger den dyna­miske og stærke designlinje, der blev lagt med 207 hatchback og bogsta­ver­ne ”SW” indi­ke­rer, at nøgleordene for 207 SW er luft, lys, rum­melig­hed og flek­sibilitet.

Peugeot 207 SW indtager de europæiske veje i starten af juli og kommer på det danske marked ultimo oktober.

207-familien er på blot 15 mdr. blevet udvidet med 207 RC, 207 GT, 207 CC og nu 207 SW, der følger i fodsporene på den populære 206 SW.  206 SW var den bedst sælgende stati­on­car i B-segmen­tet på det europæiske mar­ked, og i Danmark udgjorde den hele 31 procent af det samlede 206 salg.

Med Peugeot 207 SW er der garanti for de samme høje kvaliteter som med 207 – med et ekstra plus oveni. SW-udgaven tilbyder en fleksibel rummelighed, der giver mulighed for at tilpasse bilen til de aktuelle behov, brugeren måtte have. Den er 4,15 m lang, hvilket er 119 mm længere end hatchback-udgaven og bagagerummet har en kapacitet på 428 liter. Følelsen af rummelighed bliver yderligere for­stærket af det store panora­ma­glastag og den oplukkelige bagrude, der samtidig understreger SW-udgavens unikke personlighed.

Motorprogrammet spæn­der vidt og om­fatter tre benzin­mo­to­rer og to HDi diesel­motorer:

Benzin:

  • 1,4 liter med 75 hk og 118 Nm ved 3300 omdr./min. manuel gearkasse.
  • 1,4 liter med 95 hk og 136 Nm ved 4000 omdr./min. manuel gearkasse, fra samarbejdet mellem PSA Peugeot Citroën og BMW gruppen.
  • 1,6 liter med 120 hk og 160 Nm ved 4250 omdr./min. manuel eller automatisk gearkasse, ligeledes fra samarbejdet mellem PSA Peugeot Citroën og BMW gruppen.

HDi diesel:

  • 1,6 HDi med 90 hk og 215 Nm ved 1750 omdr./min. manuel gearkasse.
  • 1,6 HDi med 109 hk og 240 Nm ved 1750 omdr./min (260 Nm med overboost) manuel gearkasse.

Undervognen og ser­vostyringen er specielt tilpasset SW-udgaven, hvilket garanterer et meget præcist vejgreb og sikkerhedsniveauet har ligesom i ud­viklin­gen af 207 hatchback haft højeste prioritet.

Peugeot 207 SW har store ambitioner og har de med spændende videreudviklinger som 207 SW ”Outdoor” og 207 SW ”RC” en bred målgruppe i sigte.

Priser og endeligt udstyrsniveau er endnu ikke fastlagte.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Skomøs hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.