Rolls-Royce har frem­stil­let en stærkt begræn­set udgave med tilnavnet Phan­tom Silver, der skal markere 100 års fød­sels­dagen for den første Sil­ver Ghost.

Modellen, som KUN frem­stilles i 25 ek­sem­­plarer, ærer ét af de mest be­rømte automo­biler no­gensinde. Den første af slagsen blev frem­stillet i 1906 og var forsynet med den første 40/50 hk seks­cylindrede motor, der understregede Rolls-Royce image og ingeniørernes store evner.

Den originale Silver Ghost deltog i 1907 i det skotske Reliability Trial, hvor den vandt en guldmedalje i dens klasse for dens frem­ragende evner til at køre i bjerge og ikke mindst for dens pålide­lighed. Samme år satte den et utal af rekorder - bl.a. non-stopkørsel 27 gange mel­lem London og Glas­gow eller i alt 14.371 miles.

I perioden mellem 1907 og 1925 blev der sammenlagt bygget 6.000 eksemplarer af dette legendariske vidunder og solgt i hver eneste afkrog af verdenen - og flertallet af disse modeller eksisterer stadig og er i god stand.

De 25 eksemplarer af den nye Phantom Silver er præget af smukt hånd­værk - ikke mindst i kabinen, hvor bl.a. in­strumentpanlet er ud­ført i Santos palisander.

Her følger lidt detaljer fra Phantom Silvers specifikationer (for at bevare originaliteten har vi undladt at oversætte):

  • Bespoke Ghost Silver paintwork 
  • 21-inch alloy wheels chrome centre caps 
  • Roseleaf or Crème Light leather interior trim
  • Santos Palissander veneered wood
  • Coolbox
  • Solid silver and enamel Conway Stewart pen
  • Solid silver key fob
  • Solid silver Spirit of Ecstasy
  • Bespoke drinks holder 
  • Bespoke champagne flutes and tumblers detailed with silver 
  • White instrument dials 
  • Bespoke clock matched to instrument dials
  • Phantom Silver tread plates
annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.