89.227 SMS´er fra Sha­kira og SEAT fans sikrer co­lom­bi­anske børn nye skoler.

Den hoftevridende co­lombianske sang­stjer­ne Shakira har bilpro­du­cen­ten SEAT som ho­ved­­spon­sor på ”Oral Fixation” kon­cert­tur­neen. Siden starten af koncert­rækken har mere end 89.000 per­soner del­ta­get i ”Catch the Fever” kampagnen på SEAT hjemme­sider og dermed ydet et kontant bidrag til Shakiras arbejde for børn i Colombia.

Shakira grundlagde ”Fundación Pies Descalzos” (De bare fødders fond) i Colom­bia i 2001. Fondens vigtigste opgave er at give børnene i Colombia nye mulig­heder i livet. Fonden stammer fra Barranquilla, som er Shakiras hjemby på Colombias caribiske kyst, men har nu også bredt sig til andre områder i landet. Målet med fonden er at forbedre uddannelsen, ernærin­gen og selve livet for de tusindvis af børn, som lever under farefulde vilkår i Colombia.

410 børn på skiftehold
”El Minuto” skolen, der er én af skolerne oprettet for midler indsamlet af ”Pies Descalzos” fonden, uddanner 410 børn mellem 5 og 13 år i 2-hold­skift. Det betyder, at skoledagen starter kl. 7 om morgenen for det første hold børn og at det slutter kl. 19 om aftenen for det andet hold. Skolen har 6 klasseværelser og en spisesal.

5 skoler til 3.170 børn, indtil nu!
Siden 2003 har Shakiras fond bygget 5 skoler. Den første blev indviet i Quib­dó på Colombias Stillehavs- kyst og blev i 2004 efterfulgt af 2 andre i Shakiras hjemby, Barranquilla. Det følgende år blev to andre skoler i ud­kanten af Bogotá åbnet. Disse 5 skoler tilbyder uddannelse og mulighe­der for 3.170 børn.

Ny skole for 2.000 børn er en drøm for Shakira
Til næste år er der plan­lagt endnu en ny skole i Barranquilla, med biblio­tek og laboratorier og plads til mere end 2.000 børn. Pengene, som SEAT har indsamlet via mere end 89.000 SMS dona­tio­ner gennem ”Catch the Fever” kampagnen, vil blive brugt til at bygge denne nye skole.

”Jeg er så glad for SEATs indsats i forbindelse med fonden” siger Maria Emma Mejia, som er Colombias tidligere udenrigsminister og nu formand for Shakiras fond. ”Andre firmaer støtter også fonden, men jeg synes, at SEATs initiativ med at involvere alle i Europa inklusive Shakiras fans var fantastisk. Det betyder, at vi igennem SEAT er blevet kendte i Europa. Og her i Colombia tæller hver eneste Euro.
1 Euro kan faktisk brødføde en colombiansk familie i en dag.”

SMS-kampagnen slutter, men online donations-mulighederne fort­sætter
SEATs kampagne for at indsamle penge til Fun­dación Pies Descalzod havde to tilgangsvinkler. Den første var mulig­heden for at alle kunne donere et beløb (10 kr. i Danmark) ved at sende en SMS til et specielt nummer. Denne mulighed blev kommu­nikeret ved alle de 28 koncerter, som Shakira gav i Europa.

Den anden mulighed er via www.catch-the-fever.com, hvor man kan done­re penge via kreditkort. Denne mulighed vil eksistere indtil slutningen af 2007.

SMS-kampagnen sluttede den 15. maj, og det er ikke længere muligt at deltage i konkurrencen om at vinde den unikke SEAT Leon Pies Descalzos, hvor Shakira har været involveret i designet. Den heldige vinder vil blive offentliggjort på Barcelona Motor Show den 7. juni, hvor bilen vil blive overrakt.

Baggrund
SEAT arbejder tæt sammen med Shakiras ”Pies Descalzos Foundation” og støtter kunstnerens engagement i hendes velgørenhed for de børn som er tvangs­an­brag­te og uden rettigheder på grund af konflikter i Colombia.

For mere information om ”Foundation Pies Descalzos” se www.fundacionpiesdescalzos.com.

Se også http://catch-the-fever.com for Shakira/SEAT-nyheder.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til arcurios hjemmeside - med gaveidéer til autofolket

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.