Ford Transit blev hæd­ret i flot solskin og skønne omgivelser, da Ford Motor Com­pany  med stolthed modtog trofæet for Årets Va­re­bil i Dan­mark 2007.

Sidste år var Ford Transit med i to hår­de kampe om to efter­trag­tede titler og vandt begge. Kåringen som International Van of the Year 2007 fandt sted i september 2006, efterfulgt af prisen som Årets Va­re­bil i Danmark 2007 knapt to måneder efter.

I fredags modtog Ford Transit så sit trofæ, som blev overrakt af for­man­den for MKD, Finn Knudstrup på Rungsted Havn.

Begrun­del­serne for sejren var som bekendt et højt sikkerheds- og højt komfortniveau, som f.eks. ESP, som blev standard fra 1. januar i år.

Sikkerhedsudstyret til beskyttelse af fører og passagerer er meget lig det, som ses i de nyeste personbiler. Der er f.eks. mulighed for airbags i både fører- og passagerside plus sideairbags, selestram­mere og solide sæder med nakkestøtter. Ford Transit har en rum­melig kabine og indeholder nye brugbare deltaljer som dobbelt bat­teri, der sikrer at bilen starter under alle forhold og i al slags vejr, handskerum med plads til A4 samt hænge­mapper, indbygget folde­bord til pc, to stk. 12 V strømudtag, masser af opbevaringsrum og 8-vejs justerbart førersæde med varme og armlæn.

Fleksibilitet er også lig med den nye Ford Transit, som fås med både forhjulstræk, baghjulstræk og firehjulstræk.

"Vi er glade og stolte over at modtage denne pris som er et bevis på, at det vi laver er det som kunderne vil have. Vi kan se at salget har været fremadgående og siden introduktionen har vi solgt hele 2552 nye Transit'er. Yderligere 1800 biler, som allerede er kunde­solgte er på vej til Danmark. Vi er også utrolig stolte af den positive opbakning vi har fået fra vores nuværende kunder og det har mindst været en lige så stor glæde, at byde alle de nye kunder velkommen" udtalte Torben Engmark, Ford Motor Company, efter overrækkelsen.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.