Mindre end to år efter, at Renault underskrev en joint venture aftale med Mahindra i In­di­en, kunne den første kun­de­solgte Logan forlade Nashik fa­brik­kens sam­le­bånd.

Ma­hindra-Re­nault joint venture af­ta­len blev under­skre­vet i Mum­bai i marts 2005. Målet var at pro­du­cere og sælge Logan Sedan på det indi­ske marked fra begyndelsen af 2007. I starten for­ven­ter man en årlig produktion på 50.000 biler.

Samarbejdet gør det muligt for Ma­hindra at bevæge ind på per­son­­bils­markedet i In­dien – hidtil har Ma­hindra kun dækket SUV- og trak­tor­mar­kedet. Ligeledes gæl­der det for Renault, at man her første gang er inde på det indiske marked for per­son­biler.

Indien er et nøgle­marked for Renault, såvel hvad angår Renault Com­mitment 2009, som har et mål om, at der skal sælges 800.000 flere biler verden over inden 2009. Med en befolkning på 1,1 mil­liard indbyggere har Indien haft en stærk økonomisk vækst, der passe­rede otte procent i 2006.

Bilmarkedet steg med 16,8 procent om året mellem 1998 og 2006 og nåede 1,15 millioner biler i 2006 (person- og varevogne), hvor ho­ved­vægten ligger på biler i småbils- og mellemklassen.

Logan fabrikken i Nashik
Logan produceres på Ma­hindra’s Nashik fabrik, der ligger 180 km nord­vest for Mum­bai (tid­ligere Bombay) på den indiske vest­kyst. An­lægget er det første i ver­den, der producerer højre­sty­rede Logan. Fabrikken dækker de fire hoved­områder: Presning af karros­seri­dele, sam­men­svejs­ning af kar­rosseridele, lakering samt samlefabrik. Pro­duktions­ka­pa­citeten er planlagt til tolv biler i timen.