"Vinterdæk om vinteren og sommerdæk om sommeren," siger Dækimportør-Foreningens formand Kenneth Saust, der her demonstrerer den tydelige forskel på vinterdæk (til venstre) og sommerdæk.Gammel tommel­fin­gerregel mere aktu­el end nogen­sinde.

Vinterdæk om vinte­ren og sommer­­dæk om somme­ren: Den­ne gamle tom­mel­fingerregel bak­kes nu solidt op af testdata.
 
"Det er en rigtig dårlig idé at lade vin­ter­dæk­kene blive siddende på bilen hen over som­me­ren," siger formanden for de danske dækim­portører, Kenneth Saust. Han oplyser, at den tyske bilistorganisation ADAC i en omfattende dæktest netop har dokumenteret, at sikkerhe­den bliver ringere, hvis man undlader at afmontere vinterdækkene, når det går mod forår og sommer."

ADAC's test dokumenterede, at når det bliver rigtig varmt, vokser brem­se­længden med vinterdæk betragteligt i forhold til sommerdæk. Ved en lufttemperatur på 35 grader kan bremselængden med vin­terdæk være op til 16 meter længere ved 100 km/h.

"Vinterdæk om vinteren og sommerdæk om sommeren," siger Dækimportør-Foreningens formand Kenneth Saust, der her demonstrerer den tydelige forskel på vinterdæk (til venstre) og sommerdæk.Desuden viste ADAC's test, at vin­ter­dæk er mindre stabile i kurver, når bilen er fuldt lastet, for ek­sempel når hele familien kører på som­merferie med bagagerum­met fyldt op. Det betyder mere vaklen­de kørsel i de lange mo­torvejs­kurver.

Endelig er det dårlig økonomi at køre på vinterdæk om sommeren. Det blev for nylig påvist af dækfabrikanten Conti, der i en test doku­menterede, at vinterdæks levetid mindskes med cirka 10 procent, hvis man kører med dem i den varme årstid.

For Dækimportør-Foreningen er disse kendsgerninger klar tale: "Vin­terdæk er suveræne om vinteren. Men afhængig af det danske vejr skal de i løbet af april tages af bilen, og et sæt gode sommerdæk med passende profildybde bør monteres," siger Kenneth Saust og tilføjer: "Det er ikke dyrere at køre med både sommer- og vinterdæk. Man slider jo kun ét sæt ad gangen. Derfor kan vi stå inde for prin­cippet om vinterdæk om vinteren og som­merdæk om sommeren. Alle nye testdata understøtter denne gamle tommelfingerregel," slutter dækbranchens førstemand.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.