Over de næste tre år skal 1.600 jobs hos Seat nedlægges.
Den planlagte afvikling af jobs hos den spanske Volkswagen-datter SEAT vil i følge fabriksforlydender blive noget større end først antaget. Automobilfabrikanten vil hen over de næste tre år nedlægge næsten 1600 stillinger, meddelte en talsmand fra fabrikken i sidste uge i Barcelona.
Og dette tal svarer til ca. 10 % af den samlede bemanding, hvilket dog endnu ikke kan bekræftes af ledelsen, for som det oplyses, findes der endnu ingen nøjagtige beregninger over afskedigelserne.
Men et er sikkert, nemlig at personaleomkostningerne må og skal sænkes. Hidtil har man imidlertid oplyst, at det drejede sig om ca. 1.000 arbejdspladser.
De fleste afskedigelser skal ske i forbindelse med førtidspensioneringer samt almindelige fratrædelser. Men forhandlingerne omkring saneringsplanerne finder fortsat sted og skal ses i lyset af, at SEAT sidste år måtte konstatere et samlet tab på 49 millioner euro.
Det var et noget bedre resultat end i 2005, idet resultatet blev forbedret med 21,5 % trods de fortsatte røde tal. I 2005 nedlagde man 1.000 arbejdspladser, men trods dette initiativ lykkedes det ikke at komme i plus i 2006.
Volkswagen vil i de kommende 10 år investere 5 milliarder euro i deres spanske datterselskab.