Ny Golf Variant får debut i Genève -
Siden 1993 er der produceret mere end 1,2 mio. Golf Variant -

To modelgene­rationer og flere end 1,2 mio. biler er der hidtil produceret af Golf Variant. Nu kommer der en ny. Tredje gene­ration Golf Variant får ver­denspremi­ere på den internationale biludstilling i Genève (8. – 18. marts).

Som hidtil vil den nye Golf Variant blive kende­tegnet af ideale forhold imel­lem indre og ydre dimensioner. Netop dét har været succesformlen for de tidligere, og det fortsætter i den nye generation: Fremragende kabine- og baga­ge­rums­plads indenfor overskuelig udvendig størrelse. Takket være et bagage­rumsnet, som bliver del af standardudstyret fra Comfortline, har den nye Golf Variant selv med fem passagerer et bagagerumsvolumen på 690 liter. Er der ikke brug for bagsædet, kan bagsædet fældes ned og ef­ter­lader et vare­rumsvolumen på hele 1550 liter indenfor den 4,56 m lange bil.
En syntese imellem nye og klassiske stilelementer er karakteristisk for det nye design. Den nye Variant har et bagparti, der viser en helt ny side af Golf. Mens baglygterne på de øvrige modeller går delvis ind i bagklappen, er de på Golf Variant integreret i bagskærmen. Optisk fremhæver det den store indlæs­nings­bredde.

Når den nye Golf Variant lanceres, er det med to benzin- og to dieselmoto­rer. Benzinmotorerne er på 102 HK henholdsvis 140 HK. Nyt i forbindelse med 140 HK motoren er, at Golf Variant dermed er den første og eneste af sin slags i verden med en TSI motor teknologi – d.v.s. med anvendelse af både kompressor og turbo, ”Twincharger”, der forener høj ydelse, god brændstoføkonomi og lavt CO2-udslip.

Næsten samme ydelser har de to diesel­motorer: 105 HK henholdsvis 140 HK. De er blandt de mest brænd­stoføkonomiske motorer, der findes. Den mindste af diesel­moto­rerne har lavest brænd­stofforbrug sva­rende til 19,2 km/l (CO2: 137 g/km), men den store motor er også både økonomisk og miljøvenlig. Golf Variant 2,0 TDI kan med den motor opnå en hastighed på 205 km/t og i gennemsnit køre 17,8 km/l (CO2: 148 g/km).

Den nye Golf Variant forventes til Danmark i løbet af august 2007.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autohuset Hørsholms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.