Konceptet FT-HS blev første gang vist i forbindelse med Detroit Motor Show i januar, men på det forestående Geneve Motor Show vises hybridsportsvognen for første gang i Europa.Toyotas omfat­tende vision om bære­dygtig mobilitet vil være et tema på dette års Geneve Motor Show, som åbner for publi­kum den 8. marts. Toyota viser to hy­brid kon­ceptbiler, som på hver sin må­de viser den mang­foldighed og de mu­ligheder, der er i denne miljø­venlige teknologi.


• To nye hybrid-koncepter: Hybrid X og FT-HS
• Auris show-bil
• Avensis med opgraderinger af udstyret


Toyota benytter på samme tid Geneve Motor Show til at bekræfte sit engagement i at udvikle og implementere løsninger, som gør biler til en mindre byrde for miljøet. Toyotas hybridsystem er hjertet i denne strategi og en vigtig brik i retning mod den ultimativt miljøvenlige bil.

Konceptbilen Hybrid X får verdenspremiere på udstillingen, og er udviklet bl.a. med det formål at vise et nyt designsprog for Toyotas hybrid­model­ler. Samtidigt indeholder konceptbilen en teknologi, der kan blive en del af fremtidens hybridbiler.

I kontrast til Hybrid X vises FT-HS (Future Toyota Hybrid Sports), som er en koncept sportsvogn til det 21. århundrede. Bilen har motoren foran og baghjulstræk, og målsætningen er en accelerationstid fra 0 til 100 km/t. på omkring 4 sekunder. FT-HS har til formål at vise det sportslige poten­tiale, som er i hybrid-teknologien samtidigt med, at man bevarer en fornuftig balance i forhold til bilens miljøpåvirkning.

Den nye Auris, som lanceres i Danmark i marts, præsenteres bl.a. i form af en særlig 3-dørs version i en speciel bemaling og forsynet med special­designede hjul.

Toyota Avensis, som blev den mest solgte personbil i Danmark i 2006, vises på Geneve Motor Show i en opgraderet udgave bl.a. med et helt nyt navigationsanlæg med touch-screen. 

   

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Monk Biler A/S hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du me­ner, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send sam­tidig en lille hilsen.