Den første Rolls-Royce Phantom Drophead Coupé bestemt for USA er blevet købt på en velgørenhedsauktion i Florida for 2 millioner dollars.
Velgørenheden på over 1.6 millioner dollars går til Naples - Naples Children and Education Foundation, der supporterer undervisningsprogrammer for underpriviligerede og børn i risikozonen.
Bilen blev købt af en bosiddende i Napel, og han vil modtage bilen senere på året. Det er den højeste pris, der nogensinde er budt på den salgs auktioner, og samtidig mener flere, at det tillige er den dyrest solgte nye bil i USA nogensinde.
Auktionen, der fandt sted den 27. januar 2007, blev afholdt på Ritz-Carlton Golf Resort i Naples. Til stede var et utal af nogle af USA's mest kendte vinkendere, madentusiaster, chefs samt TV og film-folk. Og ikke at forglemme de mange lokale familier, der siden Festivalen blev gik i luften for første gang i 2000, trofast har bakket op om arrangementet.
Rolls-Royce præsenterede sin nye Phantom Drophead Coupé for første gang på Detroit Motor Show, der blev afholdt tidligere på måneden. Den to-dørs, 4-sædede convertible er håndlavet hjemme i England i hovedkvarteret Goodwood, England.
I den nye model kombineres på bedste vis de seneste letvægts aluminiumsteknologier, et elegant design og de allerbedste håndlavede materialer. Og resultatet er en bil der ganske enkelt er den ultimative convertible. Og det er ikke tilfældigt, at ordrebøgerne allerede bugner med ordrer - ordrer, der begynder sin effektuering i løbet af sommeren, hvor produktionen starter.
Det er tredie år i træk, at RR samarbejder med Naples Winter Wine Festival om opgaven med at rejse mange hundrede tusind dollars til gode formål.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.