VW overtager den 1. oktober 2008 importen i Irland af koncernens egne produkter - og der er her kun tale om Volkswagen, Audi og Skoda samt Volkswagen Erhvervsbiler.
Meldingen kom fra Wolfsburg i starten af denne uge, og allerede fra juli i år omdannes den irske importør MDL (Motor Distributors Ltd.) til et nyt salgsselskab, der får navnet Volkswagen Group Ireland. Og pr. den 1.10.2008 overtages dette selskab komplet under koncernens vinger.
Og efter planen skal alle medarbejdere overtages af Volkswagen ligsom samtlige forhandlerkontrakter indgår i den nye struktur og samtidig er det meningen, at det irske marked skal tilbydes alle de fordele, der markedsføres gennem Volkswagen Financial Services.
MDL, der er et 100% ejet datterselskab under O’Flaherty Holding, er i følge de offentliggjorte informationer den største importør pådet irske marked og har arbejdet sammen med Volkswagen siden 1950.
I 2006 leverede den irske importør 36.000 biler til glade irske kunder.
Her hjemme varetages importen af Volkswagen Groups produkter af Skandinavisk Motor Co. A/S, som netop har stiftet et nyt selskab ved navn Semler Audi Detail A/S - et skaktræk, der sandsynligvis holder tyskerne væk fra Danmark for en periode, hvis længde ingen kender.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.