Ford Motor Co. offentliggjorde det hidtil værste årsregnskab i firmaets 103-årige historie. Ikke mindre end $12.7 milliarder svarende til 73 milliarder danske kroner måtte den kendte automobilkoncern indkassere som tab på bundlinien.
Alene i årets sidste kvartal blev underskuddet på $5,8 milliarder svarende til 33,3 milliarder dkr. - et tab der for det meste skyldes svigtende salg og meget store omkostninger til aftrædelsesordninger for fyrede medarbejdere.
Ford har tidligere sat bundrekord - den sidste var i 1992, hvor tabet blev opgjort til $ 7,4 milliarder.
For tiden er Ford inde i en gigantisk "turnaround-plan," der skal sikre koncernens overlevelse. Det sker bl.a. ved at lukke 16 fabrikker og afskedigelser på op mod 45.000 medarbejdere i USA alene.
Analytikere havde allerede forudsagt et tab, men desværre blev det langt større end forventet af Wall Streets skarpe penge-hjerner.