Mitsubishi:Den 8-dobbelte Dakar-vinder, Stephane Peterhansel i Mitsubishi Pajero, tog mandag føringen i Dakar-rallyet, da Volkswagens førende Giniel de Villiers fik problemer.
Det er i Sa­hara ør­ke­nen, Da­kar ral­ly­et af­gø­res. Meget ty­der på, at det også bliver til­fæl­­det i årets ud­ga­ve af det be­rømte mara­ton-rally. På manda­gens 9. etape blev rol­lerne i spid­sen af ral­ly­et fuld­stændig byt­tet om.

Efter sønda­gens eta­pe var det syd­afri­ka­ne­ren Giniel de Villiers, der førte an i sin VW Race Touareg. Mandag brød VW-motoren imidlertid i brand og de Villiers må se i øjnene, at chancen for et topre­sultat i år på nuværende tidspunkt er lig nul.

Det samme må VW’s Motorsportsdirektør, danskeren Kris Nissen. For nu er det Mitsubishi, der fører Dakar-rallyet med den otte-dobbelte Dakar-vinder, franskmanden Stephane Peterhansel i den førende Pajero Evolution.

Og skulle det gå galt for Peterhansel – som tilfældet var sidst i løbet i fjor – ligger teamkammeraten, sidste års vinder, Luc Alphand, i lands­mandens baghjul. Blot 7 minutter og 50 sekunder adskiller de to Mitsubishi’er i spidsen af rallyet.

Hos Volkswagen havde man måske nok på samme måde håbet på, at skulle noget gå galt, ville der være en anden Race Touareg parat til at tage over.

Men også Carlos Sainz, der har ført det meste af Dakar-rallyet indtil servostyringen brød sammen søndag, fik store vanskeligheder på mandagens etape. Elektroniske problemer har sat ham så langt tilbage i den samlede stilling, at det er utopisk at håbe på et top­resultat.

I dysten mellem Mitsubishi og Volkswagen er det således ubetinget den japanske fabrik, der har fat i den lange ende. Foruden Peterhan­sel på 1. pladsen og Alphand på 2. pladsen ligger en anden tidligere Dakar-vinder, Hiroshi Masuoka, på 5. pladsen. Først derefter kommer den bedst placerede Volkswagen. Den køres af amerikaneren Mark Miller.

VW: Bedst placerede VW Race Touareg i Dakar-rallyet efter 9. etape er amerikaneren Mark Miller.Miller er nu den eneste VW-kører med en reel mulig­hed for at tage sejren. Han er 2 timer og 14 minutter efter Peterhansel og det er sædvanligvis ikke en total kata­strofe i Dakar-rallyet. Problemet er blot, at dér, hvor man normalt kan vinde meget tid, er i Sahara ørke­­nen, og den er der ikke så mange kilometer tilbage i.

Tirsdag køres den sidste regulære ørkenetape i årets Dakar-rally. Den er på 400 kilometer hvoraf de 366 er hastighedsprøve. Etapen består hovedsagelig af ørkensand, hobet op i kæmpemæssige sand­dyner. Og hér er det reelt den sidste chance, Volkswagen får for at genvinde noget af det tabte terræn.

Deltagerne i årets Dakar rally når målrampen i Senegal på søndag den 21. januar.


Stillingen i Rallye Dakar den 16. januar 2007:

  1. Stephane Peterhansel/Jean-Paul Cottret (FRA/FRA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution MPR13, 33t43m23s
  2. Luc Alphand/Gilles Picard (FRA/FRA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution MPR13, 33t51m13s
  3. Nasser Al Attiya/Allan Guehennec (QAT/FRA), BMW X3, 35t06m44s
  4. Jean-Louis Schlesser/Debron (FRA/FRA), Schlesser-Ford, 35t08m55s
  5. Hiroshi Masuoka/Pascal Maimon (JAP/FRA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution MPR13, 35t57m07s
  6. Mark Miller/Ralph Pitchford (USA/USA), VW Race Touareg 2, 35t57m49s 
  7. Carlos Sousa/Andreas Schulz (POR/GER), VW Race Touareg 2, 37t54m52s

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autohuset Hørsholms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.