Mitsubishi: Den 8-dobbelte Dakar-vinder, Mitsubishis Stephane Peterhansel, brugte al sin ørken erfaring under fredagens 7. etape af Dakar rallyet, avancerede to placeringer og ligger nu på en samlet tredjeplads.Deltagerne i årets Da­kar-ral­ly er nå­et halv­vejs. Lør­dag er pause­dag og den er hårdt til­trængt efter at løbsledelsen blev nødt til at for­korte freda­gens 542 kilo­meter lange hastig­heds­prøve med en tre­d­je­del.

Usædvanlig dårligt vejr i det nord­lige Mauretanien umulig­gjorde, at løbsledelsen ville kunne sende redningshelikoptere i luften i fald det blev nødvendigt. Og man valgte derfor at aflyse en tredjedel af prø­ven.

Den del af prøven, der blev gennemført, bidrog til at Dakar-rallyet har udviklet sig til en ren gyser.

Mitsubishis Stephane Peterhansel er ekspert i ørkenkørsel – og sid­ste år havde Volkswagens Carlos Sainz så store problemer i ørke­nen, at det kostede ham føringen. I år så det anderledes ud.

Selvom Peterhansel var hurtigst på prøvens første del, havde Sainz og ikke mindst hans team-kammerat, Giniel de Villiers lært så meget af de omfattende testkørsler siden sidste års rally, at de fuldt ud ham­lede op med Peterhansel.

Men Sainz havde nok ikke ventet, at De Villiers var så hurtig, at han ikke blot vandt etapen, men også bragte sig i føring i rallyet.


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autohuset Hørsholms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.

 


Det var ikke desto mindre hvad der skete. Men efter et halvt Dakar-rally er der kun 1 minut og 39 sekunder mellem de to VW Race Toua­regs i spidsen. Der er godt nok 24 minutter ned til Peterhansels Mit­subishi på tredjepladsen, men det er sædvanligvis heller ingenting i et Dakar rally.

At De Villiers fører Dakar rallyet er ikke i sig selv nogen overraskelse. Den sydafrikanske VW-kører har gradvist udviklet sig over årene og det var ingen tilfældighed, at han med 2. pladsen i fjor scorede den bedste placering for en dieseldreven bil nogensinde i Dakar rallyet. Selvom VW Motorsportsdirektør, danskeren Kris Nissen, gentagne gange har understreget, at der ikke var krav om at vinde Dakar-rallyet, er det naturligvis målet med indsatsen.

Det er heller ikke overraskende at den 8-dobbelte Dakar-vinder, Stephane Peterhansel, har lagt sig i spidsen for Mitsubishi amadaen. Sidste år førte han rallyet, da han begik en fejl og dermed mistede sejren. Men han var den hurtigste og uden fejl havde han vundet ral­lyet.

Til gengæld er det lidt usædvanligt, at han må nøjes med tredje­plad­sen i rallyets nuværende fase. Men det kan stort set direkte tilskrives en sammenbrændt kobling for et par dage siden, som ko­stede præcis den tid, som franskmanden nu er bagefter.

VW: Sydafrikaneren Giniel de Villiers kørte fredag sin VW Race Toua­reg 2 frem i spidsen af årets Dakar rally.Lørdag er pause­dag i Dakar rallyet og pau­sen holdes i ørken­byen Atâr. Søn­dag fort­sætter delta­gerne mod sydøst ad noget, der på forhånd ser ud til at blive rallyets aller hårdeste strækning med ste­nede rå bjerg­pas­sager og oceaner af Sahara­sand. Ialt skal der kø­res næsten 600 hastig­heds­prøve og tilsammen kun 37 km trans­port­etape.

Stillingen i Rallye Dakar den 12. januar 2007:

  1. Giniel de Villiers/Dirk von Zitzewitz (SA/GER), VW Race Touareg 2, 20t04m01s
  2. Carlos Sainz/Michel Périn (SPA/FRA), VW Race Touareg 2, 20t05m40s
  3. Stephane Peterhansel/Jean-Paul Cottret (FRA/FRA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution MPR13, 20t28m39s
  4. Luc Alphand/Gilles Picard (FRA/FRA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution MPR13, 20t37m54s 
  5. Hiroshi Masuoki/Pascal Maimon (JAP/FRA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution MPR13, 21t15m31s
  6. Jean-Louis Schlesser/Debron (FRA/FRA), Schlesser-Ford, 21t16m10s
  7. Nasser Al Attiya/Allan Guehennec (QAT/FRA), BMW X3, 21t36m06s
  8. Mark Miller/Ralph Pitchford (USA/USA), VW Race Touareg 2 21t54m40s
annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autohuset Hørsholms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.