Conti­nen­tal Flying Spur tager fører­­po­si­ti­on i Bent­ley's glo­bale salgs­succes.

På ver­dens­plan for­måede Bentley i 2006 at sæl­ge 10.087 biler, hvil­ket er det hid­til bedste år i bil­mærkets 88 år lange levetid. Suc­cesen skyl­des dels de impone­rende salgs­tal for mo­del­len Con­tinental Flying Spur, dels den enestående lancering af hele to cabrioleter inden for samme år, nemlig Continental GT Cabriolet og Azure.

Det nordamerikanske marked understøttede succesen med et salg på over 4.000 Bentleys i USA, Canada og Mexico, hvilket svarer til mere end 40 % af Bentley's samlede salg samt en stigning på næsten 10 % sammenlignet med forrige år.

Ifølge bestyrelsesmedlem Stuart McCullough nærmer man sig nu det planlagte produktionsniveau efter en intens periode med nye pro­duktaktiviteter og hurtig vækst i både salg og produktion.

Med udgangen af december 2006 standsede man også aktiviteten i Dresden i Tyskland, hvor et begrænset antal Continental Flying Spurs var blevet samlet midlertidigt for at kunne følge med efterspørgslen.

”Dresden spillede en vigtig rolle i den forbindelse. Med deres hjælp kunne man imødekomme den utroligt store efterspørgsel, der fra starten var på Continental Flying Spur. Nu har vi dog nået et punkt, hvor vi kan sikre, at al fremtidig Bentley produktion vil ske på vores egen fabrik i Crewe, UK”, fortsætter McCullough.

Man forventer, at den store efterspørgsel på Continental GT Cabrio­let fortsætter i hele 2007 og således supplerer den succes, som både Continental GT og Continental Flying Spur har haft og fortsat har. Den nye Azure og Arnage vil ligeledes fortsat tiltrække købere, der ønsker en bil i den luksuriøse ende.

Også i Danmark har eneforhandleren Bentley Copenhagen mærket interessen for Bentley modellerne. Her blev i 2006 leveret 26 Bent­leys og i 2007 er forventningerne ikke mindre end 30 Bentleys.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Skomøs hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.