Den ligner en almindelig Volvo C30, og den er lige så sikker, komfortabel og rummelig som standardudgaven. Men den kører på elektricitet, udstødningen er helt fri for skadelige emissioner, og den kan klare op til 150 kilometer på en opladning.
Volvo Cars' strategi på el-området har hurtigt givet håndgribelige resultater. Ud over introduktionen i 2012 af en plug-in hybrid (kombination af el-motor og forbrændingsmotor) er den svenske bilproducent nu i gang med at undersøge mulighederne for en rent el-dreven bil, en såkaldt BEV (Battery Electric Vehicle).
I 2009 har Volvo bygget og testet et mindre antal prototyper af C30 BEV. Foruden ydelse og sikkerhed har det i høj grad været et spørgsmål om at tilpasse det elektriske drivsystem til resten af bilen.
"Volvo C30 er den første model, vi afprøver med el-drift. Bilens gode egenskaber som bybil og dens relativt lave vægt gør den velegnet, eftersom el-biler primært er beregnet til at køre i og omkring byer og til daglig transport til og fra jobbet," forklarer Lennart Stegland, direktør for Volvo Cars Special Vehicles.
Teknisk løsningEl-drift er velegnet til personbiler. Det er den elektriske motors overlegne virkningsgrad sammenlignet med forbrændringsmotoren, som vil gøre el-biler mere almindelige i fremtiden i takt med, at brændstofpriserne stiger, og kravene til lav CO2 udledning bliver skrappere.
Volvo C30 BEV drives af et litium-ion batteri, som oplades i en almindelig stikkontakt.
Hvis batteriet er helt afladet, tager det omkring otte timer at oplade det i en almindelig stikkontakt (230V, 16A). Hvis bilen oplades med bæredygtig elektricitet er der i princippet ingen udledninger hele vejen fra elektriciteten produceres, til den forbruges i trafikken.
Den elektriske motor ligger under motorhjelmen, præcis som i en almindelig bil. En af de ting, der prioriteres højt i BEV projektet, er at finde den bedst mulige placering til batteriet. Sandsynligvis er det kardantunnellen og der, hvor brændstoftanken normalt er placeret. Begge placeringer befinder sig uden for bilens optimale deformationszone ved de mest almindelige kollisionstyper. Eftersom bilen kun kører på elektricitet, kræver den et batteri med større kapacitet (24 kW) end en plug-in hybrid (12 kW).
BatterikapacitetC30 BEV har en tophastighed på cirka 130 kilometer i timen, hvilket er nok til de fleste, der kører en sådan bil. Den accelererer fra 0 til 100 km/timen på under 11 sekunder. Rækkevidden er op til 150 kilometer, og det er mere, end 90 procent af de europæiske bilister kører dagligt.
Samme sikkerhedsstandarder som altid
Volvo går ikke på kompromis med sikkerheden uanset brændstoftype eller drivkilde, så hvis man vælger at introducere en ny type elektrisk bil, skal den være lige så sikker som enhver anden bil, der får lov at bære Volvo-emblemet.
Volvo har identificeret alle el-relaterede sikkerhedsscenarier i trinene før, under og efter en kollision, og nu er ingeniørerne i gang med at studere disse omhyggeligt og udvikle løsninger til, hvordan de enkelte situationer skal håndteres, så enhver fremtidig el-bil på alle måder kan leve op til Volvo's sikkerhedsstandarder.
Markedspotentiale
Når det gælder el-drift, er Volvo Cars' primære fokusområde de kommende årtier plug-in hybridbiler, og det gælder særligt virksomhedens større bilmodeller. Både fra et teknisk og et forretningsmæssigt synspunkt er kombinationen af el-motor og forbrændingsmotor formentlig den løsning, der har det største potentiale. Plug-in hybridbiler har lang rækkevidde, gode miljøegenskaber og er samtidig ikke så afhængige af den dyre batteriteknologi.
Adskillige faktorer er afgørende for, hvor stor udbredelse el-biler får i fremtiden:
"Forbrugerne skal have lyst til at køre og eje denne biltype, og for at de har det, skal el-biler være lige så komfortable og sikre og kunne tilbyde samme ydelse, som biler med andre drivkilder. De erfaringer, vi får fra C30 BEV projektet, hjælper os med at imødekomme disse behov og samtidig bevise, at der er alvor bag vores satsning på el-området," fastslår Paul Gustavsson, direktør for Electrification Strategy hos Volvo Cars.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.