Toyota tog helt utraditionelle metoder i brug, da de torsdag den 26. marts lancerede den nye og trendy bybil iQ i København.
Ved et stort arrangement i København, blev der udover den officielle præsentation af bilen, afholdt fernisering på en fotokonkurrence om det bedste iQ foto. Vinderen fik i forbindelse med arrangementet overrakt hovedgevinsten, som var - intet mindre - end en iQ.
Det der bl.a. gør iQ unik er, at den er verdens mindste bil med fire sæder og plads til tre voksne og et barn eller bagage. Den har køreegenskaber og sikkerhed som i væsentligt større biler, miljørigtige motorer og et frækt design, og det er blot nogle af de nøgleord som kendetegner Toyotas ny og helt særlige bybil iQ.
Fernisering og flotte fotosGennem første halvdel af marts måned har Toyota afholdt en åben fotokonkurrence for professionelle fotografer og fotograf-elever. Her har 50 fotografer haft en iQ til rådighed i et lille døgn, og konkurrencen er i alt sin enkelthed gået ud på - efter fri komposition - at ”skyde” det bedst tænkelige fotografi af Toyotas nye frække iQ illustreret i storbymiljøet.
En jury bestående af to af Danmarks dygtigste fotografer, Simon Ladefoged og Morten Bengtson, samt Toyota Danmarks marketingchef Lisbeth Halberg kårede et foto taget af den professionelle fotograf Lea Jessen som vinder af konkurrencen. Begrundelsen fra juryen for valget af netop dette foto var bl.a.: ” Det er et billede, vi blev ved med at vende tilbage til under juryarbejdet, for dets super måde at vise god stil og for at turde lave et billede, der er mystisk, men som samtidig har evnen til at fastholde beskuerens nysgerrighed og lyst til at gå på opdagelse efter budskabet. Er der et budskab eller ikke? Det er lige meget i dette tilfælde. Det er et super fedt billede, der virkelig oser af god stil”.
Samtlige billeder vi snart være at se på toyota.dk og prøvekørsel af iQ, vil der være mulighed for hos alle landets Toyota-forhandlere.
Beskrivelse af baggrunden for konkurrencen og kommentar til de vindende billeder:
108 værker var indsendt til konkurrencen fordelt på 49 fotografer.
Ud af alle indsendte værker skulle juryen ende med 50 stk., som skulle med på ferniseringen, og generelt vurderede juryen at niveauet har været rigtig højt hele vejen igennem.
Da konkurrencen blev udskrevet, var der nogle enkle guidelines om, hvordan man deltog i konkurrencen. Der var ingen krav til, hvorvidt billedet skulle være i farver eller sort/hvid. Ingen krav til hvorvidt billedet er taget om dagen eller om natten, i tåge, solskin eller regn. Ingen krav til om billedet er i højformat, bredformat, skarpt eller uskarpt. Der er ingen betingelser i forhold til graden af fotomanipulation. Der var kort sagt fri leg.
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.