11. januar løftede General Motors sløret for nye og avancerede muligheder på elektriske drivkraftsystemer med udstillingen af koncept bilen Cadillac Converj. Cadillac Converj er udviklet som en velindrettet grand touring Coupe med et dristigt design og et væld af interaktiv teknologi.
Converj begrebet er udviklet for at vise, hvordan GM's revolutionerende elektriske drivkraftteknologi - kaldet Voltec – kan håndtere en luksus coupe med det typiske Cadillac "ingen kompromis" design. Teknologien gør det muligt at køre op til 40 miles gas-og emissionsfri elektrisk kørsel med yderligere rækkevidde til hundredvis af miles.
Bob Lutz, GM's vice chairman of Global Product Development, sagde, at Converj begrebet har gode muligheder for at blive sat i produktion. "Det er en logisk forlængelse af vores planer om at genopfinde automobilen," sagde han. "Den viser klart, hvordan et elektrisk Cadillac køretøj kan se ud og viser tydeligt, at kunder til luksusbiler rundt om i verden kan få en bil, der både har en stærk konstruktion og et elektrisk drivkraftsystem med hundredvis af problemfrie miles."
Cadillac's ”udvidede rækkevidde” elektriske køretøj (E-REV konceptet) består af en ny karrosseriform, der er en videreudvikling af mærkets traditionelle ”Art and Science” design tema. En aggressiv fremadlænet bue er kendetegnet for en sportslig profil. Og den er ikke kun en Cadillac i formen, Converj er også en Cadillac i substans udstyret med førsteklasses materialer, teknologi og kørselsdynamikken, der er kendetegnende for mærket.
Voltec – innovativ drivkraftteknologi
Cadillac Converj's Voltec elektriske drivkraftsystem består af et 16 kW T-formet batteri, en elektrisk drevet enhed og en firecylindret motorgenerator. Den bruger elektricitet, som den primære kilde til fremdrift af bilen.
Et termisk styret batteri, der indeholder mere end 220 lithium-ion-celler, er den primære drivkraft, som gør det muligt at køre på elektricitet op til 40 miles uden brug af brændstof og uden udstødningsemissioner. Batteriet er integreret i Converj's chassis og lagrer elektricitet, når køretøjet sættes til stikkontakten. Det tager mindre end tre timer at oplade batteriet ved 240V eller cirka otte timer ved 120V.
Ved lavt batteriniveau skifter Converj problemfrit til ”udvidet rækkevidde tilstand”. Ved denne sekundære drift, hvor elektricitet er nødvendig for at drive køretøjet, er der udviklet en flex-fuel-dreven motor, der fungerer næsten som en hjemmegenerator. Motorgeneratoren garanterer en konstant tilførsel af strøm til hundredvis af miles indtil bilen tankes op eller tilsluttes et genopladeligt batteri. Denne ”udvidede rækkevidde tilstand” eliminerer den bekymring, der kan opstå ved kørsel i rene elbiler, der ikke har backup systemer ved lavt batteriniveauet.
Hvad enten Converj er i elektrisk eller ”udvidet rækkevidde tilstand”, sikrer et elektrisk modul at bilen altid kører på elektricitet. Dette konverterer elektrisk energi fra batteriet eller motor-generatoren til mekanisk energi, der driver de forreste hjul. Det leverer 273 lb.-ft. (370 Nm) drejningsmoment for hurtig start og 120 kW. Topfarten er 100 km / t.
Der er ikke gået på kompromis med bilens køreegenskaber uanset driftsform. For at opnå optimal køreglæde er Converj udstyret med GM's Magnetic Ride Control, og for endnu større effektivitet bliver energien under opbremsning opfanget og ladet på batteriet.
Ren Cadillac design Ifølge Lutz er der ingen tvivl om, at Converj er en ægte Cadillac, "En aggressiv fremad hældende profil giver et fingerpeg på Cadillacs nye, progressive tema og nye proportioner" sagde Lutz. "Bilens proportioner er enestående formet, det er en moderne vision på en 2+2 luksus personbil”.
Bilens overordnede profil er forstærket af en fremtrædende fejende linje med store 21” dæk foran og 22” dæk bag placeret yderst i hjørnerne. Farven på Converj udvendig er mørk sølv 3-lags lakering, som GM-designerne har døbt "Reaction."
Et glastag med indbyggede solpaneler betyder, at der ikke tappes elektricitet fra køretøjets tilbehør. Hertil kommer, at flere aerodynamiske detaljer er indarbejdet til at øge køreegenskaberne herunder:
- Et heldækkende skjold under køretøjet (belly pan)
- Minimale gitteråbninger, der reducerer vindmodstanden foran
- Lav profil bagkamera erstatter de konventionelle udvendige spejle, for at reducere vindmodstand.
- Hjulene er formet til at presse luften udad for jævnere luftstrømning langs siden af bilen.
Convejr er ligeledes udstyret med lodrette forlygter og baglys med pipe teknologi.
"Lodrette lygter er Cadillac’s kendetegn. Converj er bygget over Cadillac’s pipe teknologi med lysdioder (LED) og høj intensive lyskilder for og bag," sagde Clay Dean, global design director for Cadillac. "Der er også monteret et enestående dagslys ”lysspyd” øverst på forlygterne."
Luksus møder teknologiConverj er indvendig udstyret med avancerede funktioner og luksuriøse detaljer, der tilsammen øger effektiviteten og fokus på miljømæssig bevidsthed. 2 +2 konfigurationen er holdt i kontrastfarverne Winter White syntetisk ruskind, dette er også monteret på det øverste af instrumentpanelet, og Midnight Black læder med poleret aluminium og træ indlæg. Der er anvendt miljørigtige materialer overalt bl.a. tæpper i uld/blandingsmateriale, tagstof fremstillet af silke, ruskind fremstillet med nyeste teknik og meget mere. Et teknologisk avanceret førercenter øger effektiviteten og mindsker trækket på batteriet.
Af funktioner kan nævnes:
- Ny organisk lysemitterende diode teknologi er anvendt på de programmerbare instrumentenheder.
- Touch-screen navigation, klima, central betjeningskontrol af lydanlæg
- Justerbar hvid belysning i tag indvendig
- Unik ”power on” sekvens med blue-lit konsol grafik
- Skærmmeddelelserne viser bl.a. regenererende bremsning, batteriniveau og effekt
- Ingen indvendige eller udvendige spejle; kameraer viser de omkringliggende områder på en skærm placeret højt på instrumentpanelet for et fuldstændigt overblik
- Trykknap start og el styrede forsæder.
General Motors Corp (NYSE: GM) er verdens største bilproducent og har i 77 år globalt solgt flest biler pr. år. GM blev grundlagt i 1908 og beskæftiger i dag omkring 252.000 mennesker rundt om i verden. GM fremstiller biler og lastbiler til 34 lande på det globale hovedkvarter i Detroit. I 2007 blev næsten 9,37 millioner GM biler og lastbiler solgt globalt under følgende mærker: Buick, Cadillac, Chevrolet, GMC, GM Daewoo, Holden, HUMMER, Opel, Pontiac, Saab, Saturn, Vauxhall og Wuling. GM's OnStar datterselskab er branchens førende på bilsikkerhed og sikkerheds- og informationstjenester. Yderligere oplysninger om GM kan findes på www.gm.com.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.