- KROMFRIT LÆDER OG MINDRE NIKKELUDSLIP.
Volvo Cars arbejder hele tiden på at gøre livet så let - og sikkert - som muligt for de personer, der kører i Volvo-biler. Også allergi-problemer har man fokus på.
Kromfrit læder
Et resultat af denne indsats kommer de Volvo-kørere til gode, der er allergiske over for krom, idet alt læder, der anvendes i interiøret i Volvo's biler, nu behandles i en kromfri indfarvningsproces, hvor der anvendes enten naturlige eller syntetiske indfarvningsmaterialer. Det et godt for både menneske og natur.
Krom er en hyppig årsag til hud-overfølsomhed, og hvis en person med kromallergi kommer i berøring med læder, hvor der er brugt krom i indfarvningsprocessen, bliver vedkommende ramt af et kløende udslæt, der kan vare i adskillige dage. Den eneste mulighed for at undgå det, er ikke at komme i berøring med krom, og det er altså nu muligt i Volvo's nye biler.
Mindre nikkeludslip fra interiøretFor at gøre livet lettere for personer, der lider af nikkelallergi, har Volvo fastlagt nogle krav til, hvor stort udslip, der må være, og er begyndt at teste de nikkelholdige dele for at sikre, at kravene efterleves.
Ved at dække de relevante dele med en belægning, der er fri for nikkel, er det lykkedes Volvo at mindske udslippet fra interiørdele som f.eks. indvendige dørgreb, gearstang, nøgle m.m.
I den industrialiserede verden er nikkelallergi en af de mest almindelige årsager til allergisk kontakteksem. Man anslår, at op til 15 procent af alle kvinder og 5 procent af alle mænd lider af denne form for allergi.
annonce - klik på logo
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.