Den nye 5-dørs Ibiza der har verdenspremiere på biludstillingen i Madrid den 22. maj og Danmarkspremiere efter sommerferien, havde forleden uventet dansk snigpremiere på Rådhuspladsen i København.
Den nye SEAT Ibiza kunne for første gang beskues i et transparent og oplyst varerum på den sorte specialbyggede udstillingslastbil, der med rette vakte opsigt for de forbipasserende.Den 4,05 meter lange Ibiza, der er designet af SEATs designchef Luc Donckerwolke, tog sig ud fra sin bedste side bag de oplyste glasruder, på den 17,5 meter lange lastvogn, der forleden gæstede København.
Denne lastvogn og to lignende lastvognstog vil nå at besøge 17 europæiske lande i løbet af 40 dage og sammenlagt tilbagelægge mere end 50.000 kilometer, indtil den spanske skønhed får premiere på Madrid Motor Show den 22. maj. Den nye Ibiza kombinerer i øvrigt et komfort- og sikkerhedsniveau med en reduceret egenvægt. Den lavere vægt giver sammen med effektive motorer og gearkassernes ændrede udveksling den nye Ibiza et lavt brændstofforbrug og miljøvenlige udstødnings emissioner.
Yderligere oplysninger om den rullende snigpremiere kan ses på:
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.