Det er de nye lande, der støt og roligt overtager den gule førertrøje i kampen om hitlisteplaceringerne på den globale "top 20-liste" over verdens automobilproduktion.
Og det afslører nedenstående top 20 hitliste med al tydelighed. Således er USA blevet detroniseret af japanerne, der nu er verdens førende automobilproducent, hvilket skete i 2006, da USA tabte 5,5 % af sin årsproduktion, mens de fremstormende japanere øgede deres andel med 6,3 %. Så nu producerer japanerne knapt 130.000 biler mere end listens nr. 2 USA - et tal, som uden tvivl øges i indeværende år.
Total automobilproduktion - målt i millioner enheder | |||||
TOP 20 liste | |||||
2006 | 2005 | Land | 2006 | 2005 | diff. |
Ranking | Ranking | enheder | enheder | % | |
1 | 2 | Japan | 11,5 | 10,8 | 6,3 |
2 | 1 | USA | 11,4 | 12,0 | -5,5 |
3 | 4 | Kina | 7,3 | 5,8 | 26,3 |
4 | 3 | Tyskland | 5,8 | 5,7 | 1,1 |
5 | 5 | S. Korea | 3,8 | 3,7 | 3,8 |
6 | 6 | Frankrig | 3,2 | 3,5 | -10,7 |
7 | 7 | Spanien | 2,8 | 2,8 | 0,8 |
8 | 9 | Brasilien | 2,6 | 2,4 | 6,8 |
9 | 8 | Canada | 2,5 | 2,7 | -4,5 |
10 | 11 | Mexico | 2,0 | 1,7 | 20,8 |
11 | 12 | Indien | 1,9 | 1,6 | 18,4 |
12 | 10 | UK | 1,6 | 1,8 | -8,4 |
13 | 13 | Rusland | 1,5 | 1,4 | 10,5 |
14 | 15 | Italien | 1,2 | 1,0 | 16,6 |
15 | 14 | Thailand | 1,2 | 1,1 | 4,7 |
16 | 16 | Iran | 1,0 | 1,0 | 5,5 |
17 | 18 | Tyrkiet | 1,0 | 0,9 | 12,8 |
18 | 17 | Belgien | 0,9 | 0,9 | -1,5 |
19 | 21 | Tjekkiet | 0,9 | 0,6 | 41,3 |
20 | 20 | Polen | 0,7 | 0,6 | 13,5 |
Et hurtigt blik på listen afslører, at det er de gamle lande, der må vige pladsen til fordel for de nye industrilande som Kina, Brasilien, Mexico og Polen. Kun Tjekkiet ser ud til at holde skansen og det endda med listens største produktionsfremgang - ikke mindre end 41,3 %.
De gamle lande taber alle terræn - lige med undtagelse af Italien og som nævnt Tjekkiet. Og det er da også her i de gamle lande de mange kampe mellem producenter og fagforeninger udspiller sig - ikke mindst i USA og i Tyskland, som kæmper for at bevare arbejdspladser - trods de høje industrilønninger.
Men fakta er, at den tunge del i automobilindustrien flytter gradvist til de industrielle udviklingslande - en udvikling, der ikke er kommet uventet. Det, der måske er uventet, er den fart, hvormed processen udvikler sig - ikke mindst i Kina, som fra 2005 til 2006 øgede produktionen med 26,3 %. Den nye kinesiske automobilproduktion overgår nu - måske til manges overraskelse - automobilproduktionen i Europas førende automobilproducent Tyskland.
Verdens samlede automobilproduktion steg med 4,5 % fra 67,9 millioner enheder i 2005 til 70,9 millioner enheder i 2006. Trods det store tal er der fortsat et stort afsætningspotentiale - ikke mindst i Indien og senere også i Kina.
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.