Om SsangYong

Som en luksus producent af Sport Utility Vehicles (SUV), gør SsangYong Motor alt for at leve op til de krav, folk stiller, ved køb af en premium 4x4.

SsangYong blev grundlagt allerede i 1954, hvilket giver erfaring baseret på mere end fem årtier inden for bilproduktion. SsangYong startede deres produktion med deciderede "arbejdsbiler", såsom lastbiler, busser og andre specialbyggede køretøjer som cement- og brandbiler.

Da SsangYong i 1986 opkøbte firmaet Keohwa Motors, specialiserede man sig i at producere jeeps, hvilket medførte introduktionen af modellen Korando. I denne forbindelse blev der investeret yderligere for at starte bilproduktion i større stil end hidtil. I 1988 startede produktionen af en lukket 4x4 SUV, Korando Family, hvilket var den første SUV produceret i Korea, og som samtidig var med til at starte en ny æra med SUV modeller. Siden da har SsangYong opbygget et ry i Korea for at være en virksomhed der er innovativ, godt ledet og ikke mindst at producere biler af høj kvalitet.

I begyndelsen af 1990’erne investerede Mercedes Benz en større kapital i SsangYong med det formål at indgå en strategisk alliance omkring teknologi, ledelse og distribution. Det tekniske samarbejde betød produktion af lette varebiler (1991), dieselmotorer (1993), luksus personbiler (1993), og benzinmotorer i 1993. Gennem det tekniske og nytænkende ledelses samarbejde, samt de distributionsmæssige aspekter der voksede af dette samarbejde, opnåede SsangYong den tekniske erfaring til selv at udvikle biler med avanceret teknologi, og ikke mindst at sælge dem på den globale scene.

I 1993 introducerede SsangYong den næste SUV i rækken kaldet Musso. En unik SUV med design og præstationer der på det tidspunkt var af højeste kvalitet. I 1994 åbnede SsangYong en motorfabrik i Changwon for at påbegynde produktionen af egne motorer. I 1995 efter tre års samarbejde med Mercedes Benz introduceredes SsangYong Istana (kendt som MB100), som var en let varebil. Det efterfølgende år blev ligeledes mødt med en introduktion af den nye og forbedrede Korando.

Da SsangYong i 1997 introducerede luksus personbilen Chairman var de nu repræsenteret i de tre store segmenter for bilindustrien, nemlig personbiler, SUV samt de lette varebiler.

I slutningen af 1997, blev SsangYong, som de fleste koreanske firmaer virkelig sat på en prøve med den økonomiske nedtur der ramte alle asiatiske lande, hvilket førte til sammenslutningen med Daewoo gruppen i 1998. Efter krisen var overstået, blev SsangYong og Daewoo splittet, hvilket bragte SsangYong tilbage som en selvstændig bilproducent igen.

Siden da har SsangYong sat en omstruktureringsplan i gang, og lanceret en ny ledelseskampagne for at fremme blandt andet design, opbyggelse af forhandlernetværk samt iværksættelse af diverse eftermarkeds programmer.

Bestræbelserne bar hurtig frugt. Efter 1. generation af Rexton blev introduceret i 2001, bragte Rexton’s moderne og raffinerede design i kombination med den avancerede teknik et helt nyt aspekt ind i det koreanske marked for SUV biler. I slutningen af 2003 lanceredes 2. generation af luksus personbilen Chairman, hvilket også har resulteret i stor succes på det koreanske marked.

2. generation af Rexton blev som første land introduceret i Korea i slutningen af 2003. Dette bragte blandt andet den helt nye avancerede 2.7Xdi common rail dieselmotor med sig, og ikke mindst en ny SUV, som tyder på at blive en af de store spillere på markedet for 4x4 SUV.

I øjeblikket arbejder SsangYong på at indgå yderligere alliancer og samarbejdsaftaler med andre medspillere på det globale bilmarked, for yderligere at optimere og trimme organisationen til de internationale markeder. Med nylige kapital investeringer i SsangYong bliver der arbejdet hårdt på at optimere nuværende produkter, og ikke mindst for at udvikle nye modeller der kan gøre sig gældende globalt.

SsangYong ser derfor med stor optimisme på fremtiden, og vil forsøge på bedste vis at kunne levere alle de biler folk vil efterspørge til brug i deres dagligdag, arbejde og fritid.

--------------------

 

Filosofi.

Design
Du drømmer det, vi skaber det
SsangYong’s design division består af et højtuddannet kvalificeret personale. De har blandt andre skabt de unikke SUV’er Rexton & Musso, hvilke bringer stor tilfredsstillelse blandt bil-entusiasterne rundt omkring i verden.

Udvikling
Avanceret teknik
Forskning- og udviklingscentret hos SsangYong består af flere velkvalificerede menneskelige ressourcer fra flere forskellige felter, såsom styling, modelopbygning i ler, elektronik, metallurgi, materialekemi, sikkerhed, produktionsudvikling og naturligvis miljøstudier. Alle disse aktiver er desuden blevet videre stimuleret ved anskaffelse af de sidste nye maskiner/teknologier med blandt andet strukturel design og diverse dataanalyseværktøjer.

Test
Gennemfører de ultimative tests
For at opnå den højest mulige standard inden for præstationer, holdbarhed og sikkerhed, benytter SsangYong de mest betroede og gennemtestede teknologier på bilerne. Principperne bag designet og hele udviklingen er opnået gennem adskillige tests under forskellige forhold i Nordamerika, Mellemøsten, Østasien og Skandinavien.

 ---------------------

Oktober 2004
Ny og faceliftet version af Rexton introduceres i Danmark.

April 2004
Kontrakten mellem SsangYong Motor Company og SsangYong Danmark A/S underskrives.

September 2003
En ny og faceliftet Chairman præsenteres. Den sælges dog desværre ikke i Europa.

Januar 2003
Der etableres et samarbejde med Shanghai Huizhong Automobile Manufacturing Company.

Oktober 2002
Et nyt stort eftermarked- og servicecenter åbner i Nanjing, Kina.

September 2002
Musso Sport pick-up introduceres som den første af sin slags i Korea.

September 2001
1. generation af Rexton 4x4 SUV introduceres. For første gang er SsangYong nu at finde i det virkelig store segment for luksus SUV 4-hjulstrækkere.

April 2001
Produktionen af motor nr. 500.000 bliver rundet.

Februar 2001
Musso, Korando og Istana gennemgår alle et facelift og lanceres samme år.

Oktober 2000
Korando vinder "Energy" prisen i 2001.

April 2000
Alliancen med Daewoo opløses, og SsangYong Motor Company bliver selvstændigt.

Januar 2000
Selvstændigt salgsnetværk etableres.

December 1999
Firmaet gennemgår en restruktureringsplan.

Januar 1998
SsangYong Motor Company fusionerer med Daewoo gruppen.

Oktober 1997
Den første egentlige personbil fra SsangYong introduceres. Chairman er en personbil i den store luksusklasse i stil med Mercedes S-klasse, BMW 7-serie m.fl.

Juli 1995
Istana, som er en mindre varebil introduceres.

Juni 1995
Reservedels- og logistikcenter åbner i Choenan, Korea.

Juni 1994
Changwon motorfabrik åbner.

April 1994
Eftermarked- og teknisk center åbner i Taejon, Korea.

November 1993
Teknisk alliance bliver indgået med Mercedes Benz AG vedr. udvikling af dieselmotorer.

Juli 1993
Musso 4x4 SUV introduceres.

Februar 1993
En strategtisk alliance bliver indgået med Mercedes Benz AG vedr. udvikling af større kommercielle biler.

Januar 1993
En fælles kapitalinvestering bliver indgået med Mercedes Benz AG.

Oktober 1992
Efter opkøbet af PANTHER CAR i England, får SsangYong nu mulighed for at introducere modellen Kallista, som er en traditionel 2-personers engelsk sportsvogn. I øvrigt den første af sin slags i Korea.

Oktober 1992
Der bliver indgået endnu en strategisk alliance med Mercedes Benz AG. Denne gang med henblik på udvikling af benzinmotorer.

Februar 1991
En strategtisk alliance bliver indgået med Mercedes Benz AG vedr. udvikling af mindre kommercielle biler.

December 1988
Korando 4x4 SUV (Sport Utility Vehicle) introduceres.

Juli 1988
Opkøber PANTHER CAR Co. i England.

Marts 1988
Firmanavnet ændres til SsangYong Motor Company.

November 1986
SsangYong gruppen deltager i ledelsen af Dong-A Motor.

December 1979
Pyungtaek fabrikken ved udkanten af Seoul bliver færdiggjort.


Februar 1977
Firmanavnet ændres til Dong-A Motor Company.

September 1976
Begynder at producere forskellige specialtypebiler. Heriblandt kan nævnes busser, brandbiler og andre med specielle opbygninger.

Januar 1954
Hadongwhan Motor Co. bliver etableret.
 

SsangYong Danmark A/S, der markedsfører SsangYong person- og varebiler i Danmark er et selskab i Interdan-Gruppen.

Interdan-Gruppen er i dag en vigtig aktør på det danske bilmarked med flere selskaber. Interdan-gruppen håndterer i dag Peugeot importen i både Danmark og Sverige, Nissan i Danmark, Daewoo i Danmark, og Europcar Østergaard-Biler A/S.