FIAT sponsorerer OL i Torino i 2006
Selv om der stadig er længe til de 20. Olympiske Vinterlege i Torino i 2006, er optaktsfasen netop skudt i gang ved en ceremoni i Rom, hvor blandt andet ruten for den olympiske flammes rejse til Torino blev offentliggjort. Den olympiske flamme, der sammen med de olympiske ringe er symbolet på den olympiske idé, starter sin rejse i Italien den 8. december 2005. Starten går fra den italienske hovedstad Rom, der var olympisk by i 1960.

Den olympiske “karavane” vil være på tour i lidt mere end to måne­der og vil tilbagelægge mere end 11.300 km. Karavanen vil passere de største byer i Italien - blandt andet Firenze, Genova, Palermo, Napoli og Bologna samt Cortina d'Ampezzo, der tidligere har været vært for olympiske vinter-konkurrencer.

Flammen vil ankomme til den piemontesiske hovedstad Torino på åbningsdagen af de Olympiske Vinterlege. Rejsen rundt i Italien er således en stor og omfattende begivenhed, hvor også Fiats tilste­deværelse vil blive markant. Fiat vil således stille biler til rådighed for organisationskommiteen. Det vil være biler, der udtrykker dynamik, frihed og funktionalitet, og som derfor vil være i fin harmoni med de vinterolympiske konkurrencer, der vil løbe af stabelen ved legene i 2006.

Fiat bilerne vil således ledsage den olympiske ild gennem hele Italien og derved opfylde Fiats målsætning om at være endnu tættere på Italien og italienerne. Fiat er med dette engagement ikke blot officiel sponsor for de 20. Olympiske Vinterlege, men også sponsor for den olympiske flammes tour op til legene. Sidste initiativ omfatter et tæt samarbejde med den italienske vintersportsorganisation, der blandt andet udmønter sig i store og spændende aktiviteter, som f.eks. Fiat Snow Park i Milano, en komplet vintersportslandsby, der vil være i funktion helt til den 9. januar 2005, FIAT Freestyle Team, Alfa Romeo Ski Racing Team og endelig sponsoratet af Jamaicas bobslædehold.