Artikel fra www.autoteket.dk

Opel Zafira Tourer vinder Det gyldne Rat

AF autoteket.dk 

Opel Zafira Tourer belønnes med Det gyldne Rat 2012 af læserne af det tyske magasin Auto Bild.

Læserne af det tyske bilblad Auto Bild kunne vælge imellem seks forskellige biler i MPV kategorien i kampen om det Det gyldne Rat 2012. Valget faldt på Opel Zafira Tourer, der dermed fulgte i hjulsporene på den allerførste Zafira, der vandt prisen i 1999. Det gyldne Rat er en af de mest prestigefyldte priser kun overgået af Årets Bil i Europa, og den har været uddelt 37år i træk. Opel har vundet prisen 15 gange. Auto Bild har søsterblade i 26 europæiske lande, og læserne af alle de forskellige europæiske Auto Bild blade er med til at afgøre, hvem der skal have prisen. I år konkurrerede 44 forskellige bilmodeller om prisen i seks forskellige kategorier.

Opel vandt sidste gang i 2010 med Meriva.


13/11-2012 07:56


© Copyright www.autoteket.dk