Skandinavisk Motor Co. A/S:
Den kendte italienske motorcykelproducent Ducati Motor Holding S.p.A. med hovedsæde i Bologne bliver nu en del af Audi gruppen. Sammen med Lamborghini og Italdesign bliver Ducati dermed en vigtig del af Audi AGs engagement i Italien.
"Ducati er med sit sportslige, internationale premium brand det perfekte match for Audi" udtaler øverste chef hos Audi AG, Rupert Stadler. Ducati har en lang tradition med at bygge sportslige motorcykler og en enestående ekspertise i udvikling af højtydende motorer og letvægskonstruktioner. Firmaet er samtidig en af de mest profitable motorcykelproducenter i verden og passer derfor perfekt ind i Audis vækststrategi.
Eksperter forudser, at markedet for motorcykler vil vækste kraftigt, især i Asien. I 2011 solgte Ducati omkring 42.000 motorcykler og genererede et omsætning på 480 mil. Euro. Audi gruppen solgte 1.3 mio. nye biler med de fire ringe på fronten i 2011 og kunne notere en omsætning på godt 44 mia. Euro.
Skandinavisk Motor Co. A/S
Telefon 43 28 82 00,
25/4-2012 13:39
© Copyright www.autoteket.dk