Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

MLA-Gruppen:

Ny PR Manager hos MLA-Gruppen

Pr. 1. april 2012 overgår pressehåndteringen af mærkerne tilknyttet MLA-Gruppen til presseteamet hos Volkswagen.

Som associeret selskab i Semler Gruppen, har det for MLA-Gruppen været ønsket om at effektivisere organisationen og optimere presseindsatsen, der har ført til denne ændring. Det er ligeledes et oplagt valg, at særligt mærket Porsche håndteres i samarbejde med Volkswagen, da de to mærker historisk er tæt knyttede. En synergi, man gensidigt fra MLA-Gruppens og Volkswagens ledelse, har ønsket at udnytte med den nye struktur. De øvrige mærker under MLA-Gruppen, Bentley, Lamborghini og Lotus vil ligeledes blive håndteret af ovennævnte. Gitte Mægbæk Søby, der hidtil har været PR Manager hos MLA-Gruppen, er pr. 1. april indtrådt i en nyoprettet stilling som CRM Manager hos MLA-Gruppen.

MLA-Gruppen har siden 1994 været, og er til stadighed førende inden for salg og service af luksusbiler i Danmark. I dag har MLA-Gruppen importen af Porsche i Danmark og ejer et af verdens største Porsche Centre – Porsche Center Sjælland – beliggende i København. Herudover ejer MLA-Gruppen Porsche Center Jylland og driver Porsche Service Center Fyn i samarbejde med SMC-Biler A/S.
MLA-Gruppen er ligeledes eneforhandler i Danmark af såvel Bentley, Lamborghini, Lotus og Lexus.

Alle henvendelser fra pressen, herunder forespørgsler på testkørsel og produktforespørgsler, bedes fremtidigt stiles mod:

PR Manager
Søs Righolt Ilum
Telefon: +45 4328 8175
Mobil:    +45 2138 7117
Email:    sri@mla.dk  

MLA-Gruppen
Telefon 46 91 19 11,


29/3-2012 15:17


© Copyright www.autoteket.dk