Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Ford Motor Company A/S:

Ford - Euro NCAP oversigt

Euro NCAP (European New Car Assessment Programme) er en uafhængig international organisation, som tester og evaluerer køretøjers sikkerhed ved hjælp af simulerede ulykkes-situationer (crashtest). Hver ny bilmodel gennemgår et hårdt og ensartet testprogram, hvor de mest almindelige typer af ulykker simuleres.

Fem stjerner er det maksimale en bil kan opnå i Euro NCAPs crashtest, og gives kun til køretøjer, der opfylder de strenge sikkerhedsstandarder.

Senest har Ford Focus fået tildelt de maksimale fem stjerner i Euro NCAPs crash-test, herunder den højest mulige score for børne-sikkerhed, både ved frontal- og side-kollisioner.

Focus fik endvidere særlig anerkendelse for sikkerhedssystemerne Active City Stop og Lane Keeping Aid. Active City Stop er et system, som overvåger forankørende trafik og bremser automatisk ved fare for kollision, mens Lane Keeping Aid er et system, som er udviklet til støtte for den trætte eller uopmærk-somme fører, som utilsigtet skifter vognbane. Systemet retter simpelthen bilen op, hvis den ikke holder banen, men kommer for tæt på midter- eller kant-striber.

-Hos Ford er det vores mission, at levere den højest tænkelige sikkerhed ved at udvikle nye teknologier, der kan hjælpe med til at forhindre ulykker. Derfor er denne udmærkelse fra Euro NCAP meget tilfredsstillende, siger Fords europæiske topchef, Stephen Odell. Vi er stolte over, at have gjort disse teknologier tilgængelige for mange mennesker i en prismæssig opnåelig familiebil som den nye Ford Focus.

Ford Motor Company A/S
Telefon 43 48 07 00,


24/10-2011 17:46


© Copyright www.autoteket.dk