Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Honda Motor Europe - Denmark:

Europadebut for el-scooteren EV-neo

Hondas eldrevne scooter, EV-neo, får sin europæiske debut i Barcelona i sommer. Scooteren er et godt eksempel på Hondas vision om at tilbyde sine kunder stadig flere køretøjer med nuludledning.

Alle, der besøger Barcelona i sommer, har gode chancer for at se den nye batteridrevne scooter, EV-neo. Barcelona, der har et omfattende investeringsprogram for el-køretøjer, har bestilt 18 eksemplarer af EV-neo til test og evaluering i løbet af et år med start i begyndelsen af juli 2011.

I forbindelse med udviklingen af el-scooteren er god rækkevidde og hurtig opladning blevet prioriteret. Motoren på 2,8 kW og kombinationen med litiumionbatteriet giver en rækkevidde på ca. 35 km på plan vej.

Scooteren har to enheder, der lader batteriet op. Der er en bærbar lynoplader på 200 V under sadlen, som giver 80 procent af kraften tilbage på 30 minutter. Med den ordinære lader på 100 V nås fuld opladning på 3,5 timer.

Honda begyndte at lease EV-neo ud i Japan i april i år og regner med at lease cirka tusind eksemplarer ud i løbet af 2011. Om og hvornår EV-neo kommer på det nordiske marked står endnu hen i det uvisse.

Honda Motor Europe - Denmark
Telefon 76 30 55 30,


27/6-2011 11:49


© Copyright www.autoteket.dk